Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

42 akf Nyt nr. 2 2005 tager sociale klienter eller etnisk fremmede fra andre kommuner. På dette punkt virker strukturreformen i retning af at mindske effektivitetsbristen, fordi problemovervæltning bliver vanskeligere mellem færre større kommuner. På den anden side er der en tiltagende tendens til at opfatte disse problemer med eksternaliteter som samfundsproblemer i det hele taget: Det er et problem for hele det danske samfund, hvis ungdommen i en kommune får for dårlige kundskaber ud af deres skoleforløb, og det er et problem for hele samfundet, hvis beskæftigelsesindsatsen i en kommune har for ringe effekt. Hertil kommer, at det i det hele taget er blevet mindre indlysende at indrette den offentlige servicesektor ud fra hensynet til, at serviceydelserne kan differentieres mellem lokalområder. Det sociale og kulturelle liv, og dermed normer og behov er blevet mere ensartede, hvor der endnu efter 1970 var store forskelle mellem landkommuner og bykommuner, hvad angår eksempelvis kvindernes erhvervsdeltagelse og dermed behovene for daginstitutioner, ældreinstitutioner etc. Nu forekommer det, at der snarere er blevet tydeliggjort et behov for, at organiseringen kan tilgodese en differentiering af service mellem individer. Den kommunale strukturkommission, som foretog det forberedende undersøgelsesarbejde, er også undveget denne problematik. Kommissionen gennemgår alle velfærdsteoriens forudsætninger for effektivitet gennem decentralisering, men den tager ikke rigtig stilling til spørgsmålet om disse forudsætningers gyldighed. Denne grundlæggende undladelsessynd giver plads for, at helt forskellige forståelser kan være til stede bag sløret. Skredet i forudsætninger indebærer ikke nødvendigvis, at kommunerne så mister evnen til at præstere effektivitet i produktionen af velfærdsservice. Men det betyder, at der ikke længere er grund til på forhånd at antage, at kommunerne alene i kraft af deres formelle status vil være overlegne i henseende til effektivitet. Hermed har kommunerne mistet deres førstefødselsret til allokeringsopgaven. Det er forståeligt, at dette tema ikke er blevet dyrket voldsomt i formuleringen af den politiske aftale om reformen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de snedigste landspolitikere ikke har gjort den samme analyse som præsenteres ovenfor. Vi ser da også allerede træk i det politiske spil mellem stat og kommuner, som kan tolkes i retning af, at der hermed åbnes for en ny rivalisering mellem staten og kommunerne om allokeringsopgaven og dermed om, hvilken instans der skal fastlægge prioriteringerne af velfærd og høste den stemmemæssige gevinst af at love vælgerne bedre service. Den siddende regering præsenterede særdeles omfattende løfter om ny kommunal service forud for valget først på året, og bagefter meddelte indenrigsministeren kommunerne, at der er milliarder at hente (i sidste ende for staten?) på strukturreformen. Det kan vanskeligt tolkes som andet end en statslig overtagelse af allokeringsopgaven. Men kommunerne er selv gladelig gået ind i forløbet med udsigten til – formelt – at få tildelt nye opgaver, så medarbejderantallet og budgetbalancen kunne vokse. Eftertænksomheden er vist allerede ved at indfinde sig. Det kalder også på sådan eftertænksomhed, at kommunerne ikke ser ud til at få overladt megen reel dispositionsfrihed på arbejdsmarkedsområdet, og hvor kommunerne i øvrigt får tilført nye opgaver.
Fremtidens kampvåben: Information Udhulingen af argumentet om lighedstegn mellem decentralisering og effektivitet og kommunernes dermed følgende tab af førstefødselsretten til produktionen af velfærdsservice, åbner for en form for institutionel konkurrence om denne opgave. Der er udsigt til, at strukturreformen vil blive fulgt op af en afprøvning af balancen mellem staten, kommunerne og markedet i forhold til forsyningen af befolkningen med velfærdsservice. Det vil foregå på et tidspunkt, hvor den offentlige sektor i et hele taget er under stærkt pres for at levere effektivitet. Her vil dokumentation af faktisk overlegenhed i effektivitetsresultater blive meget afgørende. Det indebærer, at der i de kommende år nødvendigvis må ofres mere opmærksomhed på spørgsmålet om, hvorledes effektivitet måles. Så længe vi troede på, at kommunalisering i sig selv ville sikre effektivitet, var det ikke nødvendigt at gøre særligt ud af at vurdere output i kommunal produktion. Kommunerne gjorde det jo under alle omstændigheder bedre end nogen anden institutionsform ville kunne gøre det. Staten rettede først og fremmest opmærksomheden på at måle input i kommunerne, for herved kunne staten styre kommunernes samlede økonomi og have greb om finanspolitikken. Det kommunale budget- og regnskabssystem, som blev skabt i 1970’erne er udtryk for denne forståelse. Nu er der blevet brug for at få informationer frem om kommunernes output: Hvad er det egentlig de producerer, hvor meget bidrager det til at opfylde behov, og hvor meget er det værd? Det er imidlertid en særdeles kompliceret opgave at udvikle gode informationssystemer på outputsiden. Hertil kommer, at der tilsyneladende består meget stærke og divergerende interesser i forhold til spørgsmålet om udvikling af nye informationssystemer i den offentlige sektor. Information er nemlig ensbetydende med magt. Har staten og offentligheden i det hele taget ingen information om, hvad der kommer ud af kommunernes indsats på et opgaveområde, så har staten også meget vanskeligt ved at gå dybere ind i allokeringsopgaven. Kan staten derimod lægge informationer på bordet, som dokumenterer ringe effektivitet i (nogle) kommuners indsats, så bliver det også legitimt eller endda uomgængeligt for staten at tage over i allokeringen eller sikre overgang til en mere markedsmæssig allokering. På folkeskoleområdet søger Danmarks Lærerforening sammen med KL at formulere et informationssystem om output i skolen, som er orienteret mod intern og lokal brug, men som sikrer, at den enkelte kommunes indsats ikke for alvor kan sammenlignes med andre kommuners indsats på området. Heroverfor står statens ønske om standardiserede test i folkeskolen, så kommunernes præ-stationer kan sammenlignes. Kontroversen iklædes faglighedens kostume, men i grunden er der jo tale om en elementær interessekamp om magt og indflydelse. Nu i totusindogtierne: Institutionel konkurrence Som påpeget i indledningen har effektivitetsopgaven to dimensioner: allokeringen og sikringen af omkostningseffektivitet. Der er vægtige grunde til, at kommunerne er ved at miste førstefødselsretten til at varetage disse funktioner. Det indebærer ikke nødvendigvis, at kommunerne mister funktionerne, men spørgsmålet er, hvilket rationale som kommer akf Nyt nr. 2 2005 43
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?