Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Strukturreform <strong>og</strong> identitetskrise<br />
40 akf <strong>Nyt</strong> <strong>nr</strong>. 2 <strong>2005</strong><br />
I forståelsen fra 1970-kommunalreformen<br />
er decentralisering i sig selv<br />
garant for effektivitet i serviceproduktionen.<br />
Forudsætningerne for den<br />
argumentation skrider imidlertid, <strong>og</strong><br />
den nye strukturreform bidrager<br />
yderligere til udhuling. Det åbner for<br />
rivalisering om opgaverne, påpeger<br />
forskningsleder He<strong>nr</strong>ik Christoffersen,<br />
akf. Perspektivet er, at kommuner<br />
er på vej til at blive n<strong>og</strong>et andet<br />
end det, vi har været vant til.<br />
Dengang i halvfjerdserne: Lighedstegnet<br />
mellem decentralisering <strong>og</strong> effektivitet<br />
Den indretning af kommunestyret, som blev<br />
sat igennem i årene omkring 1970, indpassede<br />
kommunerne i tidens planlægningsorienterede<br />
forestillinger om, hvorledes den offentlige<br />
sektor kunne udvirke den størst mulige<br />
velfærd i samfundet. Det betyder <strong>og</strong>så,<br />
at der forelå en almindeligt anerkendt argumentation<br />
for, hvad decentralisering skulle<br />
være godt for. Decentralisering var i den forståelse<br />
vejen til sikring af effektivitet, hvilket<br />
indebærer to ting: Decentralisering gav<br />
nærhed til borgerne, som igen var ensbetydende<br />
med lokalkendskab til ønsker <strong>og</strong> behov.<br />
Derfor forekom det klart, at kommunerne<br />
var bedst til at løse prioriteringsopgaven<br />
eller allokeringsopgaven <strong>og</strong> dermed til<br />
at sikre, at borgerne fik de ydelser, som de<br />
værdisatte højest. Nærhed indebar <strong>og</strong>så gennemskuelighed<br />
i relationerne mellem bor-<br />
gere, politikere <strong>og</strong> udførende personale. Det<br />
kunne sikre, at de prioriterede opgaver <strong>og</strong>så<br />
var dem, som blev udført <strong>og</strong> at det skete til<br />
så lave udgifter som muligt. Kommunerne<br />
var altså <strong>og</strong>så overlegne i henseende til at<br />
præstere produktionseffektivitet.<br />
Når der omkring 1970 i Danmark – ud fra<br />
gode grunde – var udbredt opslutning om<br />
forståelsen af kommuner som garant for effektivitet<br />
i produktionen af velfærdsservice,<br />
så hænger det sammen med, at et sæt af forudsætninger<br />
var opfyldt: Der kunne på<br />
samme tid være plads til mange kommuner<br />
så borgerne havde valgmuligheder, <strong>og</strong> til at<br />
gøre kommunerne så tilpas store at de ud fra<br />
tidens krav kunne udnytte de foreliggende<br />
stordriftsfordele uden at være for store til<br />
nærhed <strong>og</strong> gennemskuelighed. Kommunerne<br />
kunne <strong>og</strong>så (i det mindste uden for hovedstadsområdet)<br />
dække <strong>hele</strong> lokalsamfund, så<br />
det blev anset for begrænset, hvor mange sociale,<br />
miljømæssige <strong>og</strong> andre problemer,<br />
som kommuner kunne læsse over kommunegrænsen<br />
til nabokommunerne.<br />
Hvorfor er det nu, at vi skal have en<br />
ny strukturreform?<br />
Læser man den politiske aftale om strukturreformen,<br />
finder man ikke megen henvisning<br />
til den form for samlet velfærdsøkonomisk<br />
argumentation, som var i fokus forud<br />
for 1970. Nu peges nok på problemerne i de<br />
helt små kommuner, men når normen for<br />
minimal kommunestørrelse sættes til 30.000<br />
indbyggere, er det helt dominerende argu-
Change language