Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

4 akf Nyt nr. 2 2005
fremmest øget behov for pleje og sundhedsydelser.
Det er ikke kun Danmark, men faktisk i
endnu højere grad andre vesteuropæiske
lande, der har dette problem – men det gør
det ikke bedre. Omvendt med integrationen
– her har vi faktisk et større problem end vores
europæiske naboer, idet vi – sammenlignet
med dem – ikke er særlig gode til at integrere
vores etniske minoriteter. Der ligger en
stor samfundsøkonomisk gevinst i at realisere
dette potentiale – en gevinst, der principielt
kan kompensere for omkostningerne
ved »ældrebyrden«. Der er i den grad behov
for forskningsbaseret viden om, hvordan
disse opgaver – der alle ligger i kommuner
og regioner – løses bedst muligt.
Store eller små enheder?
Store ændringer som kommunalreformen
rummer principielt både store potentielle gevinster
og omkostninger. Hvis alle landets
kommuner blev drevet som de bedste, er
mulighederne betragtelige, fordi der kan
konstateres væsentlige forskelle på udgiftsniveauet
pr. indbygger – også når der er
korrigeret for socioøkonomiske forskelle
mellem kommunerne.
Større kommuner i sig selv er imidlertid
ingen universalløsning, tværtimod kan tidligere
undersøgelser ikke påvise nogen klar
sammenhæng mellem kommunalstørrelse og
omkostninger pr. indbygger. Hvorvidt der
bliver tale om gevinster eller ekstraregninger
vil afhænge af en række elementer, der alle i
sidste ende hænger sammen med, hvordan
man vælger at organisere de nye enheder.
Det er vanvittig vigtigt, at de afgørende valg
træffes på bedst mulige videngrundlag.
Netop fordi det er gået så hurtigt, er det essentielt,
at den ændrede organisering følges
op af løbende evalueringer, så der er mulighed
for at lave forbedringer hen ad vejen.
En af de væsentligste faktorer, der kan afgøre,
hvor succesfuld reformen bliver, er den
endelige arbejdsdeling mellem stat, regioner
og kommuner.
De nye større kommune- og regionsenheder
giver mulighed for opbygning af øget
faglig kompetence, fordi hver enhed har mulighed
for at opbygge et fagligt miljø over
den »kritiske masse« og sikre specialviden
på en række områder. Her bliver det interessant
at se, om fx de nye VISO’er vil blive
brugt som planlagt af kommunerne.
Store enheder giver helt generelt mulighed
for øget specialisering. På sundhedsområdet
er der oplagte fordele, idet store, indbyrdes
koordinerende enheder (hospitaler)
vil kunne varetage meget specialiserede
funktioner af høj kvalitet. Omvendt ser det
ud til, at mere gængse behandlinger sker billigst
på mindre sygehuse, som også fører til
større borgertilfredshed. Et andet eksempel
kunne være skoleområdet. Forskning i akf
viser, at elever fra store folkeskoler klarer
sig fagligt bedre end elever fra små skoler.
Der er imidlertid nok et endnu større potentiale
end som så. Eksempelvis kan store skoler
have flere lærere, der primært underviser
i deres eget linjefag, men analyser indikerer,
at det gennemgående ikke udnyttes.
En række andre elementer vil være afgørende
for, hvorvidt de nye større enheder
kan realisere de potentielle gevinster. Det
handler om opbygning af ledelsesstrukturer,
der sikrer effektive og hurtige beslutninger,
klare ansvars- og kompetencefordelinger og
klare rollefordelinger, både mellem politikere
og embedsmænd, og mellem forskellige
grupper (niveauer) af embedsmænd.
En væsentlig barriere de første år vil være