Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

så står kommunerne nord for København alligevel
knap 20% bedre end de dårligst stillede
kommuner. Men hvordan påvirker kommunesammenlægninger
den økonomiske situation
for de nye kommuner? Det vil vi se
på i det følgende.
Effekter af kommunesammenlægningerne
Betydningen af kommunesammenlægninger
er beregnet ved, at vi har sammenlignet de
økonomiske midler, som kommunerne har at
gøre med før og efter reformen. I forbindelse
med beregningerne er antagelsen, at den eksisterende
udligningspolitik også anvendes
efter reformen. Beregningerne viser, at det
er de dårligst stillede kommuner i Sønderjyllands,
Viborg og Vestsjællands Amter, der
især vil tabe på reformen. Den vigtigste årsag
til, at det netop er disse kommuner, der
taber, er, at de vil miste det statstilskud (§
18-tilskuddet), som gives til kommuner med
et beskatningsgrundlag, som er mindre end
90% af landsgennemsnittet. Man kan hævde,
at årsagen til at § 18-tilskuddet reduceres er,
at de relativt dårligt stillede kommuner bliver
lagt sammen med kommuner, som er
bedre stillet, og derfor er der ikke længere
behov for det nævnte tilskud. Det er i princippet
korrekt, men problemet er faktisk, at
reformen vender den tunge ende nedad i den
forstand, at provinskommuner samlet set mister
400 mio.kr. efter reformen. Samtidig
hermed skal det erindres, at provinsen faktisk
er dårligere stillet end hovedstadsregionen,
så den samlede omfordeling reduceres
efter reformen. Hvis udligningssystemet
ikke ændres, så vil den egentlige vinder faktisk
være staten, da det samlede statstilskud,
som gives ud fra § 18, bliver reduceret fra
1,176 mia.kr. før reformen til 0,767 mia.kr.
efter reformen. Ud fra tabel 1 fremgår det
desuden, at Roskilde Amt og landbrugsafhængige
kommuner står som vindere. Dette
skyldes i begge tilfælde kommunesammenlægningen
mellem Stevns og Vallø, som betyder,
at Stevns indgår i den såkaldte hovedstadsudligning,
og derved vil den nye kommune
vinde omkring 30 mio.kr.
akf Nyt nr. 2 2005 37