Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

34 akf Nyt nr. 2 2005 Hvor der er en vilje, er der en vej Hvor den bornholmske kommunesammenlægning var frivillig og dermed bundet til en vision om en kommune, som kan noget, der ikke var muligt i de gamle små kommuner, så kan kommunerne i det øvrige land anderledes betragte sammenlægningerne som noget, der er kommet udefra, og som følgelig slet og ret skal klares. På det korte sigt lægges endda måske mere vægt på ekstraordinære udgifter end på en vision om en kommune, som kan noget, man ellers ikke kunne. Det er synd, men hvad værre er set gennem kommunale briller: Så flyttes initiativet til at sikre potentialet i kommunesammenlægningerne realiseret over til staten. Det betyder nærliggende detailstyring og pressede økonomiske rammer. Det kommende års tid og det indledende spil mellem de kommende sammenlægningspartnere bliver særdeles afgørende, for det er her, at sammenlægningsprojektet for alvor bliver formuleret. Det er her, det bliver afgjort, om projektet skal ses som et professionelt projekt, hvor personale, edb-systemer og økonomihåndtering skal bringes til at fungere. Eller om disse ting mere bliver at opfatte som forudsætninger, hvor en vision om en bedre kommune, som leverer mere service til borgerne for pengene, gøres til det egentlige. For de kommuner, som formår at sætte en vision op, gælder, at der nok er mere at hente end som så. Men at der også må satses mere på udvikling og fornyelse end som så. Litteratur Christoffersen, Henrik (2005): Strukturreformen – en reform af kommunernes organisation og ledelse. akf forlaget. Christoffersen, Henrik; Kurt Klaudi Klausen og Svend Lundtorp (2003): Central styring – decentral ledelse. En undersøgelse af den administrative organisering i Bornholms Regionskommune. akf forlaget. Groes, Nils (2004): Skatteprocenter, serviceniveau og udligning i kommunerne. I Olsen og Groes (Red.): Brudstykker eller sammenhæng? En antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform. FO- KUS. Houlberg, Kurt (2000): Kommunale stordriftsfordele – hvor finder vi dem, og hvor store er de? akf forlaget. Indenrigsministeriet (2000): Størrelseseffekter i den kommunale sektor. Strukturkommissionen (2004): Strukturkommissionens betænkning. Betænkning nr. 1434.
Regional omfordeling: konsekvenser af kommunalreformen Forsker Carsten Lynge Jensen, akf, fokuserer i sin artikel på, hvordan det står til med den relative fordeling af kommunernes indtægter og udgifter, og de økonomiske konsekvenser af udligningen for de nye kommuner beregnes. Desuden diskuteres behovet for ændringer i udligningssystemet. Forskelle i regional indkomstfordeling betyder, at lokale myndigheder ikke har samme mulighed for at finansiere offentlig service til deres borgere. Derfor er der indført udligningsordninger, som betyder, at penge overføres fra rige til fattige kommuner. Der tilstræbes et lighedsprincip i den forstand, at borgere i princippet skal kunne tilbydes samme offentlige serviceniveau, uanset i hvilken kommune de bor. Behovet for kommunal udligning Det danske udligningssystem bygger på et princip om en udligning, der er baseret på kommunernes indtægter og udgifter. Indtægterne måles gerne, som kommunens gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger, som er baseret på borgernes indkomster samt ejendomsværdier. De kommunale udgifter beregnes ud fra en fordelingsnøgle for alderssammensætningen og sociale forhold i kommuner, og der anvendes et standardiseret udtryk, som er sammenlignelig på tværs af kommunerne. Årsagen, til at man i udligningen ikke tager udgangspunkt i kommunernes faktiske udgifter, er, at dette kunne have den uheldige virkning, at man derved ville belønne de kommuner, som er dårligt drevet og derfor har større udgifter. For at kunne foretage en vurdering af den relative situation i hver enkelt kommune er der konstrueret et indeks, som bygger på forholdet mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov i kommunerne. Både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov er divideret med gennemsnittet. Dette betyder, at hvis en kommune har indtægter, som er 10% større end gennemsnittet samtidigt med, at den har udgifter, som er 10% større end gennemsnittet, så er den lige så godt stillet som den gennemsnitlige kommune. akf Nyt nr. 2 2005 35
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?