Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

26 akf Nyt nr. 2 2005 samtidig dobbelt sagsbehandling af også relativt simple og billige enkeltsager. Endvidere var sammenhængen mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar svækket i denne ordning, fordi den, der traf beslutningen (valgte mellem et dyrere og et billigere tilbud), kun selv skulle afholde halvdelen af merudgiften eller selv fik halvdelen af besparelsen. For at forenkle sagsbehandlingen og styrke sammenhængen mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar indførtes i 2002 en anden model for delt finansiering, nemlig grundtakstmodellen. Grundtakstmodellen indebærer, at alle tilbud med en årlig omkostning under grundtaksten, som varierer mellem ca. 0,3 og 0,4 Tabel 1 Antal tilbud (bestand) ultimo 2003 mio.kr., er rent kommunale. Det betød at ca. to tredjedele af alle tilbud er skiftet fra samfinansiering til at være rent kommunale tilbud uden amtslig involvering. De resterende tilbud er fortsat samfinansieret, men efter en ny model, hvor kommunen betaler grundtaksten (0,3-0,4 mio. pr. tilbud pr. år), mens amtet finansierer resten. Desuden er det således, at amtet træffer afgørelsen i de sager, hvor amtet deltager i finansieringen. Det betyder, at det er amtet, der både beslutter og bærer hele den marginale udgift. Tabel 1 viser en oversigt over aktiviteterne på området og disses fordeling på kommuner henholdsvis amter med grundtakstfinansiering. Kommunale Amtslige med I alt grundtakst Anbringelser af børn og unge 8.000 5.000 13.000 Øvrige tilbud børn og familier 36.000 3.000 39.000 Børn og unge-området i alt 44.000 8.000 52.000 Botilbud 6.000 9.000 15.000 Øvrige tilbud 8.000 14.000 22.000 Handicapområdet i alt 14.000 23.000 37.000 Total 58.000 31.000 89.000 Kilde: Socialministerens grundtakstredegørelsen for 2003. De økonomiske fordelingsvirkninger Der foreligger som nævnt ingen analyser af, hvor kommunernes overtagelse af det fulde finansieringsansvar på socialområdet vil påvirke byrdefordelingen mellem kommunerne. Det forudsættes, at kommunerne i gennemsnit bliver kompenseret over bloktil- skuddet. Men det må antages, at udgiftsbehovet varierer en hel del kommunerne imellem. Selv om dette ikke direkte er analyseret, ved vi fra anden forskning, at der er en social dimension (negativ social arv) i de tunge børnesager. Der kan derfor være grund til at se på udligningsordningerne,
herunder evt. justere vægten til det sociale kriterium. Men uanset det, vil der givetvis i udgangssituationen være betydelige forskelle. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at vurdere dette byrdefordelingsproblem isoleret område for område. I stedet bør der fokuseres på byrdefordelingsvirkningen af den samlede reform. Nogle af de kommuner, der taber på det sociale område, vil sikkert vinde på nogle af de andre områder. Den politiske aftale om kommunalreformen indeholder en garanti for, at ingen kommune samlet vil opleve en byrdeforøgelse på mere end 0,2 procentpoint pr. år. Det kan godt vise sig at blive en betydelig udfordring for teknikkerne bag udligningsmodellen at finde tilstrækkeligt mange »stilleskruer« til at leve op til dette mål. Den anden fordelingsvirkning vedrører konsekvensen af meget dyre enkeltsager. Her indføres en kommunalt finansieret refusionsordning som en slags forsikring. Denne ordning giver den enkelte kommune et tilskud på 25% til den del af udgiften, der overstiger 800.000 kr. årligt, og et tilskud på 50% af den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio.kr. årligt. Det betyder, at den enkelte kommune bliver betydeligt mere »selvforsikret«, end tilfældet er i dag. Det er primært et problem for små kommuner, og ændringen må derfor ses i forhold til, at de fleste små kommuner bliver sammenlagt til væsentligt større kommuner. Men der bliver nogle få små kommuner tilbage også i den nye struktur og for dem kan disse dyre enkeltsager blive synlige på skatteprocenten. Det er ikke blot et økonomisk problem, at borger Hansen får en hjerneskade, der koster kommunen 0,1 skattepoint – det er i høj grad også et etisk problem, at en navngiven borger kan få så stor og synlig en plads i den kommunale økonomi. Der kan derfor være grund til at overveje en bedre forsikringsordning for de mindste kommuner. Virkninger på aktivitet og omkostninger Endelig er der spørgsmålet, om reformen vil påvirke aktivitetsniveau og omkostninger på dette område. Her er der grund til at understrege nok engang, at der ikke er noget sikkert grundlag for at vurdere effekt på tilbuddenes indhold og omkostninger. Men som udgangspunkt er der næppe grund til at vente nogen ændring i antallet af tilbud. Det skyldes, at det så godt som aldrig vil være til diskussion, om der skal gives et tilbud i disse svære sager. For så vidt angår ændringer i tilbuddenes indhold, kan man tage afsæt i, at incitamentet til at økonomisere for den myndighed, der træffer afgørelsen om tilbuddets indhold i princippet ikke ændres (myndigheden bærer lige som i dag hele den marginale udgift). Men derfor kan det godt tænkes, at adfærden ændres – at de ca. 100 nye kommuner vil have en adfærd, der afviger fra de nuværende amters adfærd. Derimod ligger der en mere sikker potentiel udgiftsbesparelse i, at den dobbelte sagsbehandling af ca. 10.000 enkeltsager årligt afskaffes. Det burde give grundlag for lavere administrationsomkostninger. Den væsentligste ubekendte faktor ligger i dynamikken på institutionsområdet på længere sigt, hvilket kan få betydning for udgiftsniveauet. Umiddelbart kan kommunerne næppe opnå en bedre økonomi ved at overtage driften fra regionerne eller selv oprette nye institutioner. Snarere tværtimod, idet der må formodes at være stordriftsfordele med akf Nyt nr. 2 2005 27
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?