Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

Foranstaltning
1. Akutstuer/
akut vagt
2.»Unødvendig« medicinske
indlæggelser
3. Hospital-at-home/udgående
aktivitet
4. Forebyggelse af faldulykker
5. Forebyggende hjemmebesøg
hos +75 årige
6. Patientskoler
7. Den integrerede ordning
i Skævinge kommune
8. Primær forebyggelse
9. Sundhedscentre
Hertil kommer, at substitution i litteraturen
ikke altid er sammenkoblet med en vurdering
af, om det ændrer trækket på (regionale)
sundhedsydelser. Det er ofte alene et spørgsmål,
om noget er muligt, og med hvilken
sundhedsmæssig effekt. Endvidere gælder,
at nogle af aktiviteterne har medvirken fra
sygehuse som en væsentlig forudsætning,
bl.a. hospital-at-home og i et vist omfang patientskoler.
Uden at gå i detaljer kan resultatet af de
statistiske analyser sammenfattes ved, at der
ikke kunne påvises nogle effekter i en analyse
af data fra 2001 for 271 kommuner.
Summarisk hovedresultat
Ikke belæg for, at der undgås sygehusindlæggelser. Evalueringerne er
dog af ringe kvalitet og omfatter ret få akutstuer.
Det forekommer i et vist omfang, men vurderet efter, at indlæggelsen har
fundet sted, ikke forud for indlæggelse, hvilket er det relevante. Især en
norsk undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange unødvendige
indlæggelser, der reelt set kan undgås og økonomien herved.
Uklare resultater – ikke overbevisende belæg for omkostningseffektivitet.
Det er dokumenteret, at antallet af faldulykker kan reduceres. Det er mindre
klart, om der spares regionale sundhedsydelser. Et par gode omkostnings-effektivitetsanalyser
giver ikke stærkt belæg for nettobesparelser.
I dansk sammenhæng skal man erindre, at man via de forebyggende
hjemmebesøg allerede har reduceret antallet af faldulykker og derfor ikke
må forvente markante resultater.
Kun en enkel evaluering – bortset fra det 20 år gamle Rødovre-eksperiment.
Evalueringen giver ikke belæg for at tro, at der spares regionale
sundheds-ydelser. Besøgene er blevet en servicestrategi – ikke en substitutionsstrategi.
Flere eksperimenter, men af svingende videnskabelig kvalitet. Kun for
astma kan der demonstreres en effekt, og muligvis en nettobesparelse.
En del tyder på et lavere antal sygehusindlæggelser, men også øgede
om-kostninger på ældreområdet. Ingen omkostningseffektanalyse. Hertil
kommer, at det er svært at pege på, hvad der præcist fremkalder den
mulige effekt.
Mulige langsigtede effekter – kun få omkostningseffektundersøgelser og
meget få med nettobesparelser.
Ingen evalueringer – og skal snarere opfattes som en paraply for en
række af de ovenstående foranstaltninger.
Og hvad så: hvad er perspektivet?
1. Den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering,
AKM, hviler på sandgrund
såvel teoretisk som empirisk. Det bedste
råd er derfor at forlade ideen. Den vil ikke
føre til målet om en fokuseret kommunal
forebyggende og sundhedsfremmende indsats,
der effektivt erstatter regionale sundhedsydelser
med kommunale tilbud. AKM
vil skabe bureaukrati, øget kassetænkning
og frustration. Endvidere er der et betydeligt
indbygget potentiale for en samlet
vækst i sundhedsudgifterne – måske en
vækst på områder, som ikke er de bedste
akf Nyt nr. 2 2005 23