Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

22 akf Nyt nr. 2 2005 I den politiske omtale af aktivitetsbestemt medfinansiering har der kun været fokuseret på kommunernes incitamenter. Det er elementært, at der også er adfærdspåvirkninger, hos den part, som kommunernes reaktioner rammer, dvs. sygehusene. Dette belyses i det tredje eksempel, hvor afsættet er de perspektivrige forsøg med, at sygehusene igangsætter udgående aktiviterer, dvs. behandling- /genoptræning i patienternes eget hjem (»hospital-at-home«). Hvis der – lige så stereotypt som for kommunernes vedkommende – er tale om, at sygehusene reagerer på økonomiske incitamenter, vil de sandsynligvis afstå fra selv at iværksætte udgående aktiviteter, uanset det ønskværdige heri. Jamen, vil det blive indvendt: Der skal samarbejdes, man skal udvise samfundsøkonomisk tænkning osv. Altsammen rigtigt, men hvis de sparsomme tanker bag nyordningen skal tages for pålydende, vil det netop ikke blive tilfældet. Ønsker man det første, skal der findes en anden økonomisk ordning, fx sådan som det kendes fra flere af dagens samarbejdsmodeller mellem amter og kommuner. Er der substitutionsmuligheder? Det er i den videnskabelige litteratur, man finder svar på, om der findes reelle substitutionsmuligheder. Hovedresultatet af litteraturgennemgangen er sammenfattet i nedenstående tabel. Kun på få områder er der overbevisende belæg for, at en kommunal indsats vil være effektiv, dvs. substitution. Det er dog vigtigt at fremhæve, at forskningen på området ikke er omfattende og heller ikke definitiv på ret mange områder. Personligt tror jeg, at der er visse muligheder, men langtfra så omfattende som postuleret, og der er ret få lavthængende frugter. Da der er usikkerhed, bør ethvert initiativ evalueres videnskabeligt fra begyndelsen af for at skabe en kumulativ videnbasis. Det bliver fx spændende at se, hvor meget der afsættes til evaluering af de kommende kommunale sundhedscentere, som der er afsat 25 mio.kr. til pr. år i 2005 og 2006. OG om evalueringen er planlagt fra startskuddet til sundhedscentrene og helst før (nødvendig baseline-oplysninger).
Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut vagt 2.»Unødvendig« medicinske indlæggelser 3. Hospital-at-home/udgående aktivitet 4. Forebyggelse af faldulykker 5. Forebyggende hjemmebesøg hos +75 årige 6. Patientskoler 7. Den integrerede ordning i Skævinge kommune 8. Primær forebyggelse 9. Sundhedscentre Hertil kommer, at substitution i litteraturen ikke altid er sammenkoblet med en vurdering af, om det ændrer trækket på (regionale) sundhedsydelser. Det er ofte alene et spørgsmål, om noget er muligt, og med hvilken sundhedsmæssig effekt. Endvidere gælder, at nogle af aktiviteterne har medvirken fra sygehuse som en væsentlig forudsætning, bl.a. hospital-at-home og i et vist omfang patientskoler. Uden at gå i detaljer kan resultatet af de statistiske analyser sammenfattes ved, at der ikke kunne påvises nogle effekter i en analyse af data fra 2001 for 271 kommuner. Summarisk hovedresultat Ikke belæg for, at der undgås sygehusindlæggelser. Evalueringerne er dog af ringe kvalitet og omfatter ret få akutstuer. Det forekommer i et vist omfang, men vurderet efter, at indlæggelsen har fundet sted, ikke forud for indlæggelse, hvilket er det relevante. Især en norsk undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange unødvendige indlæggelser, der reelt set kan undgås og økonomien herved. Uklare resultater – ikke overbevisende belæg for omkostningseffektivitet. Det er dokumenteret, at antallet af faldulykker kan reduceres. Det er mindre klart, om der spares regionale sundhedsydelser. Et par gode omkostnings-effektivitetsanalyser giver ikke stærkt belæg for nettobesparelser. I dansk sammenhæng skal man erindre, at man via de forebyggende hjemmebesøg allerede har reduceret antallet af faldulykker og derfor ikke må forvente markante resultater. Kun en enkel evaluering – bortset fra det 20 år gamle Rødovre-eksperiment. Evalueringen giver ikke belæg for at tro, at der spares regionale sundheds-ydelser. Besøgene er blevet en servicestrategi – ikke en substitutionsstrategi. Flere eksperimenter, men af svingende videnskabelig kvalitet. Kun for astma kan der demonstreres en effekt, og muligvis en nettobesparelse. En del tyder på et lavere antal sygehusindlæggelser, men også øgede om-kostninger på ældreområdet. Ingen omkostningseffektanalyse. Hertil kommer, at det er svært at pege på, hvad der præcist fremkalder den mulige effekt. Mulige langsigtede effekter – kun få omkostningseffektundersøgelser og meget få med nettobesparelser. Ingen evalueringer – og skal snarere opfattes som en paraply for en række af de ovenstående foranstaltninger. Og hvad så: hvad er perspektivet? 1. Den aktivitetsbaserede kommunale medfinansiering, AKM, hviler på sandgrund såvel teoretisk som empirisk. Det bedste råd er derfor at forlade ideen. Den vil ikke føre til målet om en fokuseret kommunal forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der effektivt erstatter regionale sundhedsydelser med kommunale tilbud. AKM vil skabe bureaukrati, øget kassetænkning og frustration. Endvidere er der et betydeligt indbygget potentiale for en samlet vækst i sundhedsudgifterne – måske en vækst på områder, som ikke er de bedste akf Nyt nr. 2 2005 23
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21: Det næste regnestykke er baseret p
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?