Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

20 akf Nyt nr. 2 2005
net med, at der kan reduceres med 2-5% af
alle indlæggelser, ikke blot de medicinske,
dvs. en særdeles optimiske beregning i lyset
af foreliggende evidens.
Det er åbenbart, at der ikke kan laves megen
forbyggelse for disse bruttobesparelser. I
den mindste kommune kan det ikke engang
dække udgiften til en ekstra hjemmesygeplejerske.
Grundlæggende skal man huske, at
hvis der skal være kommunaløkonomisk balance
i den forstand, at et kommunalt alternativ
finansieres ved besparelser i betalingerne
til regionen, skal kommunerne være i
stand til at etablere et alternativ til 30% eller
mindre af, hvad en indlæggelse koster i gennemsnit
på et sygehus.
Der er tre årsager til, at det er sandsynligt,
at en kommunal satsning vil føre til en samlet
forøgelse af sundhedsudgifterne.
For det første vil der i bedste fald gå fra 2-
5 år før en effekt slår igennem. I denne periode
vil der være ekstraudgifter. For det andet
kan mange kommunale alternativer ikke skabes
for de besparelser, der evt. vil være ved
et reduceret træk på regionens sundhedsydelser.
Derfor vil der være øgede kommunale
nettoudgifter. For det tredje er det langtfra
sikkert, at sygehusene kan tilpasse deres
omkosninger, hvis det lykkes kommunerne
marginalt at nedsætte trækket på regionale
sundhedsydelse.
Figur 2
Sundhedscenter for kroniske patienter, Østerbro, Københavns Kommune,
åbnede april 2005 (spændende forslag, men det er økonomien, der interesserer
her)