Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

Kommunal medfinansiering og økonomiske incitamenter 16 akf Nyt nr. 2 2005 Strukturreformen betyder store ændringer. Næst efter dannelsen af de fem regioner er den største ændring på sundhedsområdet de nye økonomiske mekanismer. Reformen er her gennemsyret af troen på virkningen af økonomiske incitamenter, skriver professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. I stedet for amtsskatten vil staten opkræve et sundhedsbidrag, der fordeles til regioner og kommuner som bloktilskud. 20% af det offentlige sundhedsbudget for sygehuse og sygesikringen skal fremover kanaliseres via kommunerne under overskriften kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har to komponenter: . Et grundbidrag på kr. 1.000-1.500 pr. indbygger i kommunen . Betaling fra kommunen til regionen hver gang en borger indlægges på sygehus, modtager ambulant sygehus-behandling, konsulterer en praktiserende almen- eller speciallæge osv. Hovedvægten i det følgende er på den aktivitetsbaserede del af ordningen, som udgør halvdelen af den kommunale medfinansiering. En meget detaljeret analyse findes i min netop udgivne bog: Kommunal medfinansiering – en ide på sandgrund? (Syddansk Universitetsforlag, marts 2005). Argumenterne for den aktivitetsbaserede finansiering er gennemsyret af troen på økonomiske incitamenter som drivkraft for kommunernes adfærd på sundhedsområdet. Ved at kommunerne fx skal betale maksimalt kr. 4.000 pr. somatisk indlæggelse, får kommunerne ifølge modellen et stærkere incitament til at iværksætte foranstaltninger, der kan substituere regionale sygehusydelser. En nyskabelse Modellen er en verdensnyhed – ingen andre lande har noget lignende. Det er naturligvis ikke et argument mod en nyskabelse, men det burde mane til såvel eftertanke som ydmyghed. Når man hertil føjer, at modellen ikke på noget tidspunkt er blevet fagprofessionelt gennemanalyseret og heller ikke er blevet belyst med data og foreliggende relevante undersøgelser, må det betragtes som et kæmpeeksperiment svarende til, at man vil skifte hjul, mens bilen kører. Hvorfor kommunal medfinansiering? Ordningen skal være drivkraften bag en øget kommunal indsats inden for forebyggelse og
sundhedsfremme. Det er især den tertiære forebyggelse, der omtales i det foreliggende materiale. Målet – øget kommunal involvering i forebyggelse og sundhedsfremme – er godt. Det har været efterlyst i mange år, og nogle amter har haft held med det, fx Nordjyllands og Århus Amter. Problemet er, om midlet – aktivitetsbaseret kommunal medfinansiering – er velvalgt. Ordningen er baseret på simpel kom-munalt købmandskab. Hvis en kommune fx kan »forebygge« en somatisk sygehusindlæggelse ved hjælp af et sundheds-mæssigt ligeværdigt kommunalt alter-nativ, fx en akutstue, en aflastningsplads på et plejehjem eller patientskoler i et sundhedscenter, kan kommunen fx spare kr. 4.000 i betaling til regionen. Dette beløb kan så bruges til at finansiere det kommunale alternativ med. I forligsteksten fra juni 2004 er begrundelsen klar. Det hedder, at med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, får kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Derefter gås der over til at fokusere på sygehusindlæggelser. Det noteres, at de kommuner, der nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet – tæt på eget hjem og egen læge. I begrundelsen i det fremlagte lovforslag neddæmpes dette, og nu tales der om, at det også skal fremme samarbejde. Det er et typisk eksempel på begyndende målforskydning: opdager man, at en oprindelig begrundelse ikke holder, forsøger man at finde andre. Desværre har begrundelsen om det sam- arbejdsfremmende en række indbyggede selvmodsigelser. Indhold Lovforslaget for sundhedsområdet indeholder de takster, kommunerne i fremtiden skal betale til regionen for deres borgere. Nogle få eksempler kan illustrere, hvad der tænkes på. For somatiske indlæggelser er det 30% af DRG-taksten, dog maksimalt kr. 4.000. Ambulatoriebesøg betales også med 30% af DRG-taksten, dog maksimalt kr. 200 pr. besøg. Psykiatriske indlæggelser betales med 60% af sengedagstaksten, dog maksimalt kr. 6.398 pr. indlæggelse. For praktiserende speciallæger skal kommunerne betale 30% af regionens udgifter til takster, dog maksimalt kr. 256 pr. konsultation (af hensyn til substitutionen med sygehusenes ambulatorier). For alment praktiserende læger skal kommunerne betale 10% af regionernes udgifter til grundhonorarer. Der er p.t. ikke angivet nogen øvre grænse. De administrative detaljer er endnu ikke fastlagt, men det bliver næppe sådan, at der sendes en regning fra regionen til kommunen, hver gang en borger fx har konsulteret en praktiserende speciallæge. Derfor skal man ikke på nuværende tidspunkt dæmonisere de administrative omkostninger, men det er ubestrideligt, at det vil medføre øget bureaukrati. Alle sygehusindlæggelser – somatiske og psykiatriske – er omfattet. Tilsvarende for konsultation hos alment og specialpraktiserende læge. Der er ikke et kriterium, der siger, at kun ydelser, hvor kommunerne har en reel mulighed for substitution, er omfattet, jf. hvad Strukturkommissionen fremhævede som vigtigt. akf Nyt nr. 2 2005 17
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?