Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kommunalreformens økonomiske<br />
konsekvenser<br />
12 akf <strong>Nyt</strong> <strong>nr</strong>. 2 <strong>2005</strong><br />
Professor Jens Blom-Hansen, Institut<br />
for Statskundskab, Aarhus Universitet,<br />
diskuterer i sin artikel kommunalreformens<br />
udgiftsdrivende mekanismer<br />
ud fra en opdeling af reformens<br />
tre grundelementer: Ændringer i opgavefordelingen,<br />
ændringer i det<br />
kommunale finansieringssystem <strong>og</strong><br />
ændringer i kommuneinddelingen.<br />
Kommunalreformen er en gigantisk reform.<br />
Den ændrer på grundlæggende vis den offentlige<br />
sektor, som vi kender <strong>og</strong> som vi er<br />
trygge ved. Opgaverne flyttes om mellem<br />
stat, amter <strong>og</strong> kommuner. Finansieringssystemerne<br />
laves om, <strong>og</strong> kommuner <strong>og</strong> amter<br />
lægges sammen til nye storkommuner <strong>og</strong> regioner.<br />
Reformer koster som regel penge –<br />
<strong>og</strong> store reformer koster som regel mange<br />
penge. Men hvad bliver de økonomiske konsekvenser<br />
af kommunalreformen? Ifølge regeringen<br />
er svaret enkelt: Kommunalreformen<br />
koster ingenting. Den skal være udgiftsneutral<br />
under ét. Hverken udgifts- eller<br />
skatteniveau må påvirkes.<br />
Uanset om man kan være enig i dette<br />
noble sigte, kan man af forskellige grunde<br />
være skeptisk. For kommunalreformen indeholder<br />
en række udgiftsdrivende elementer.<br />
Det er naturligvis et godt spørgsmål, hvorvidt<br />
<strong>og</strong> i hvilket omfang disse elementer får<br />
lov til at slå igennem. Men en forudsætning<br />
for at forholde sig til dem er, at man gør sig<br />
klart, hvor de udgiftsdrivende elementer ligger.<br />
De økonomiske konsekvenser af ændringer<br />
i opgavefordelingen<br />
Staten overtager kommunernes skatteopgaver.<br />
Kommunerne overtager amternes specialiserede<br />
opgaver på det sociale område.<br />
<strong>Amternes</strong> uddannelsesopgaver skal føres<br />
over i selvejende institutioner under staten.<br />
Og så videre. Det er få opgaver, der lades<br />
helt urørt af kommunalreformen. Ændringerne<br />
sker under devisen »Pengene følger<br />
opgaverne«. Derfor er ændringerne i opgavefordelingen<br />
udgiftsneutrale for den offentlige<br />
sektor under ét.<br />
Og d<strong>og</strong>. I hvert fald kan man hæfte sig<br />
ved, at den afregningsmekanisme man anvender<br />
mellem afgivende <strong>og</strong> modtagende<br />
myndigheder indebærer, at ingen myndighed<br />
får korrekt kompensation for de opgaver, de<br />
modtager. N<strong>og</strong>le får for meget, andre for<br />
lidt. Man kan så spekulere over, om der ikke<br />
vil være en asymmetrisk reaktion. Dem, der<br />
får for meget, sætter ikke udgifter <strong>og</strong> skatter<br />
ned, mens dem, der får for lidt, sætter begge<br />
op. Men hvorfor får ingen korrekt kompensation?<br />
Afregningen mellem afgivende <strong>og</strong> modtagende<br />
myndigheder sker i tre led. Først afregnes<br />
der mellem niveauerne. Dvs. at kom-
Change language