Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

10 akf Nyt nr. 2 2005 tiltag denne gang. Det drejer sig dels om at lægge begrænsning på kommunernes forbrugs- og indtægtsmuligheder i 2005 og 2006, dels om at give sammenlægningsudvalg m.fl. mulighed for at gribe ind over for økonomiske dispositioner i de gamle enheder. Også for 2007 er der lagt op til styring af kommunernes forbrugsmuligheder i form af et skatteloft i de nye kommuner. Erfaringer både fra sidste kommunalreform (med indførelse af kildeskat) og fra udlandet (poll tax) viser, at omlægninger i finansieringssystemet kan benyttes af kommunerne til en mere eller mindre kamufleret skatteforhøjelse med efterfølgende udgiftsvækst. Den fremtidige udgiftsudvikling – økonomiske incitamenter Det har været fremført, at en af de store økonomiske risici ved reformen er, at man i de sammenlagte kommuner vil harmonisere serviceniveauet på det højeste niveau. Det er netop denne risiko, som søges imødegået ved en særlig styring af skatteindtægterne i 2007. Da kommunerne samtidig kan forudse, at et skattestop også i de kommende år vil blive håndhævet, om end med mere fleksible instrumenter, må det vurderes, at der hermed er lagt et stærkt økonomisk incitament ind for de nye kommunalbestyrelser til at finde andre løsninger og i øvrigt indhøste synergibesparelserne og fordelene ved den mere entydige opgaveplacering. Økonomisk »robusthed« Endelig kan nævnes, at der også har været bekymring for, om de nye kommuner vil være tilstrækkeligt robuste til navnlig at løfte den fulde finansiering af socialopgaven. Til dette kan siges, at det af Struktur- kommissionens analyser kunne uddrages, at den økonomiske »risiko« ved finansieringsansvar på socialområdet ville være nogenlunde den samme for en fremtidig kommune på godt 30.000 indbyggere med fuldt finansieringsansvar som for en kommune på 10.000 indbyggere i dag under det nuværende grundtakstsystem. Der vil fremover komme kommuner med under 30.000 indbyggere, men der er jo faktisk i dag også mange kommuner under 10.000 indbyggere, herunder 17 kommuner med under 5.000 indbyggere. De nye større kommuner bør derfor være i stand til at løse den fulde finansieringsopgave, men som en ekstra sikring er der indlagt en særlig statslig refusionsordning for de dyreste enkeltpersoner. Var det bedre i 1970? Som deltager i arbejdet med den nye kommunalreform bliver man ofte mødt med det synspunkt, at der ikke denne gang er anvendt samme grundige forberedelse som ved den forrige kommunalreform . Det må anerkendes, at der på inddelingssiden var et meget grundigt forarbejde forud for 1970-reformen, startende med nedsættelse af Kommunallovskommissionen i 1958 og videre med Kommunalreformkommissionen. Men det er vel værd at erindre om, at processen også indebar nogle ret hårdhændede (om end velbegrundede) beslutninger tæt op mod 1970, navnlig omkring kommuneinddelingen i de større byer. Også den regionale inddeling blev først fastlagt meget sent i forløbet, nemlig cirka et år før ikrafttræden. På økonomisiden førte den lange forberedelsestid heller ikke til tidlige beslutninger, og der var på ingen måde tale om politisk konsensus. VKR-regeringen fremsatte den
22. januar 1969 i alt 25 lovforslag om både opgave- og finansieringsændringer i forbindelse med kommunalreformen. De fleste skulle have virkning fra 1. april 1970, men enkelte allerede fra 1. april 1969. Forslagene blev vedtaget 30. maj 1969 under betydelig politisk uenighed. Under 3. behandlingen udvandrede SF i protest fra Folketingssalen, og Socialdemokratiets formand, J.O. Krag, udtalte fra talerstolen: »Jeg synes ikke det går an, at disse lovforslag nu passerer gennem Folketingets ekspeditionsmaskineri, uden at der helt klart gøres opmærksom på, at der her foregår noget uforsvarligt, så uforsvarligt, at det forment- lig er uden sidestykke i dansk parlamentarismes nyere historie… Folketinget tåler det simpelthen ikke. Folketingets anseelse tåler det ikke.« Så altså: Var det bedre i 1970? Noter 1. Artiklen bygger på et indlæg på et temamøde den 11. april 2005 arrangeret af Nordisk Administrativt Forbund og djøf. 2. Beskrivelsen af 1970-reformen hviler navnlig på seksbindsværket om kommunalreformen ved Henning Strøm, Oluf Ingvartsen m.fl., Forlaget Kommuneinformation, herunder Palle Mikkelsens bind 4 om byrdefordelingsreformen. akf Nyt nr. 2 2005 11
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?