Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

deren er ikke blot hjælper, og klienten ikke blot hjælpsøgende. De er også
mødre, ægtemænd, sønner, veninder m.v. Socialarbejder og klient udgør
således én af de roller, der spilles i hverdagen, fordi interaktionen mellem
socialarbejder og klient for at have værdi bør indeholde visse karakteristika.
Som mennesker er vi således ikke bare den, vi er, men måske nærmere dem,
vi er.Vi spiller ikke forskellige roller for at være en anden end vi er,men fordi
vi agerer i forskellige sammenhænge,har forskellige positioner i forskellige
situationer og dermed er flere personer på én gang.Med udgangspunkt i
Goffmans Vore rollespil i hverdagen (1992) konkluderer AnneViskinge Jensen,
at Goffman hermed påstår, at mennesker altid spiller roller:“Lige meget
hvor vi er,eller hvad vi gør,må vi udføre et bestemt show”(Viskinge Jensen,
1975: 192).På den måde adskiller hjælperne og de hjælpsøgende sig ikke fra
andre.At spille en rolle som hjælper er derfor ikke et udtryk for at forklæde
sin naturlige personlighed og være en anden,men at være sig selv som professionel.Når
der tales om roller i mødet mellem socialarbejderen og klienten,
er der altså tale om et fænomen, som er gældende i størstedelen af de
sammenhænge, mennesker mødes i. Når Goffmans studier og teorier er
interessante i denne sammenhæng,er det,fordi de giver anledning til at forstå
konsekvenserne af og mulighederne i rollespillet.
R OLLER PÅ EN T O T A L INSTITUTION
I sine studier af den totale institution (Goffman, 1959: 9),som er et opholds- og
arbejdssted,hvor et større antal ligestillede individer sammen og i en længere
periode fører en indelukket,formel administreret tilværelse, afskåret fra
samfundet udenfor, er Goffman optaget af menneskers adfærd i institutionelle
rammer. Selvom familier på eksempelvis døgninstitutioner ikke er
direkte afskåret fra samfundet udenfor, oplever de, at den “formelt administrerede
tilværelse”har karakter af delvis frihedsberøvelse,ligesom manglende
mulighed for kontakt til netværket af familie og bekendte afskærer dem
fra en normal omgang med omverdenen under opholdet.Der er således tale
om institutioner,som kan sammenlignes med Goffmans totale institutioner,
om end frihedsberøvelsen ikke er så omfattende. Det karakteristiske ved
totale institutioner er ikke det institutionelle træk af en særlig verden, men
bestemte omfavnende eller altomfattende egenskaber (Goffman, 1967: 11).
Det er den altomfattende karakter, som adskiller den totale institution fra
andre institutionstyper,eller med Goffmans ord:
97