Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

ubarmhjertighed og privat varme, som går igennem enhver behandler, og
midlet til at tildække det er opbygningen af en tjenestefacade på overfladen”.
Der er ifølge Schmidbauer (1986: 36) tale om et kald, der skaber et
afhængighedslignende forhold for hjælperne:“Alkoholikeren beruser sig i
deres stof, socialrådgiveren og misbruger-terapeuten i at være hjælpere”.
Hvis dette kald til at hjælpe, som socialarbejderne ifølge Schmidbauer ikke
længere synes at være herre over selv, eksisterer, vil forholdet mellem hjælper
og hjælpsøgende blive præget af en lang række modsætninger mellem på
den ene side følsomhed og nærhed – fordi socialarbejderen “trænger” til at
hjælpe og yde personlig omsorg – og på den anden side dominans og afstand
– fordi socialarbejderen skal bibeholde sin position. “Dermed kan der
udvikle sig en forhekset cirkel,hvor snart den ene pol – tilstræbt nærhed og
fortrolighed – og snart den anden pol – tilbagelænet distance og mistro –
dukker op på bølgetoppen”(Bader, 1993: 65).
Anskuet positivt kan denne vekselvirkning opbygge en indbyrdes
afhængighed mellem socialarbejder og klient – klienten modtager hjælp af
socialarbejderen til dækning af behov, samtidig med at socialarbejdere får
anvendt sin kundskab om samme. På trods af gensidigheden i afhængigheden
fremstår afhængigheden dog meget forskellig på baggrund af det samtidige
magtforhold. Socialarbejderen styrer og bestemmer. Socialarbejderen
kan til hver en tid trække sig tilbage, mens klienten ikke eller kun med
alvorlige konsekvenser kan gøre det samme. Og netop her fasttømres ifølge
Schmidbauer den hjælpeløshed,som kommer til at præge kontakten og rollerne
mellem socialarbejder og klient:“Eksperternes hjælpeløshed begynder
dér,hvor klienterne overlader dem hele ansvaret,som de netop skulle bygge
op selv”(Schmidbauer, 1983: 14).
Schmidbauer og Bader placerer i deres analyser og diskussioner af socialarbejdernes
roller ansvaret alene på socialarbejdernes og systemernes skuldre.
Billedet er dog mere nuanceret og bør inddrage endnu en part, såfremt
forståelsen og løsningsmulighederne skal være realistiske og hele. Det er et
rollespil,som omfatter flere parter,også flere roller og rolleindehavere.Det er
derfor interessant ikke blot at se på den ene parts – hjælperens – rolle, men
også på den anden parts – den hjælpsøgendes – rolle.Hvad er det for en rolle
den hjælpsøgende har – eller bliver påført – og hvilken indflydelse har denne
rolle på samarbejdet?
94