Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

er opbygget i en organisationskultur, som fremmer logik,regler og rutiner.
Der er tale om en kultur, som står i modsætning til de “bløde”værdier, som
klienterne lægger vægt på,og en kultur hvor der ikke eksisterer tradition for
involvering af klienterne. 2) Dialogen er indlejret i et rollespil mellem socialarbejder
og klient,som udvikles og understøttes af den kontekst (bestående
af organisation og kultur), rollerne spilles i, og som til dels indøves på de
uddannelsessteder,de professionelle socialarbejdere udklækkes på.
MØDET MELLEM SOCIALARBEJDER OG KLIENT
Mødet mellem socialarbejderne og klienterne finder sted i institutioner og
forvaltninger, hvis mål bygger på idealer om,at en fleksibel og menneskelig
behandling øger tilliden mellem borger og system.Bergström og Fog (1990:
94) peger eksempelvis på, at offentlig støtte skal bøje sig mod den hjælpsøgendes
særegne situation og livsform:“Formen for hjælp må ikke have
egenskaber, som ikke findes eller ikke kan accepteres af livsformen”.Disse
mål bygger samtidig på, at aktivt medvirkende og medansvarlige klienter –
modsat passive og afhængige klienter – øger muligheden for at løse problemerne.Samtidig
udsender de samme forvaltninger og institutioner signaler,
som ikke umiddelbart stemmer overens med intentionerne: Cirkulærer,
rutiner og regler er fortsat karakteristiske for offentlige organisationer.Frem
for orientering mod livsformer, indflydelse, fleksibilitet og menneskeliggørelse
i behandlingen,synes der i højere grad at være tale om strukturering
og regelsætning af behandlingsarbejdet.Bergström og Fog konstaterer således,at
selve organiseringen af hjælpearbejdet i offentlige institutioner er
med til at fjerne det personlige (menneskelige) forhold mellem hjælperen
og de hjælpsøgende (Bergström & Fog, 1990).Frem for at bøje sig mod borgeren
er der i offentlige institutioner nærmere tale om,at borgeren skal bøje
sig mod systemet og dets regler.
Hoff og Stormgaard (1990: 112-113) påpeger i den forbindelse,at borgeren
skal mestre tre tærskler for at opnå ydelse eller service: 1) Borgeren skal
overvinde “registreringstærsklen”, føle sig moralsk berettiget til en ydelse,
være klar over sit behov og have overskud til at sætte interaktion med forvaltningen
i gang. 2) “Kompetencetærsklen”, evnen til at mestre samspillet
med forvaltningen samt leve op til sprog og kultur i forvaltningen. 3) “Effektivitetstærsklen”,forståelsen
for at forvaltningen altid vil søge imod de tilbud,der
allerede er givet i systemet.For klienterne vil disse abstrakte tærskler
blive oplevet som et konkret krav om tilpasning,som formuleret af en
83