Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

der kan herske modsætninger mellem de (gode) faglige idealer og daglige
realiteter i det sociale arbejde.En gennemgang af lærebøger indenfor pædagog-,socialrådgiver-
og lærerfaget viser desuden,at beskrivelserne af redskaber
og metoder til at etablere en relation og skabe kommunikation med klienterne
er meget svage, selvom relationen og kommunikation fremhæves
som centralt i stort set alle publikationer (Uggerhøj, 2000).Socialarbejderne
får således hverken redskaber til at skabe en relation og etablere kommunikation
eller til at forholde sig kritisk til de relationer og den kommunikation,der
under alle omstændigheder etableres.
Når modsætningerne ikke umiddelbart bliver synlige og/eller fører til
ændringer, kan det derfor være, fordi socialarbejderne tror, de efterlever
idealerne, og fordi arbejdets væsen er socialhjælp. Når magten ikke består i
tvang eller vold, men nærmere kan karakteriseres ved sin usynlighed og
ubemærkethed, lader det til, at både klienter og socialarbejdere er uopmærksomme
på magten og dens konsekvenser. En stor del af kommunikationen
mellem klient og socialarbejder indgår således i en usynlig mikromagt,hvor
socialarbejdernes magt er skjult for både socialarbejderne og klienter
under dække af den hjælp og støtte, som er indeholdt i relationen
(Donzelot, 1979).Den usynlige mikromagt udøves ofte parallelt til den mere
synlige og til tider manifeste magt.Dermed fremstår mikromagten ikke som
et alternativ til den synlige makromagt,men nærmere som både en del af og
et supplement til denne – og vice versa.
Denne artikel vil dog alene indkredse mikromagten,som den kommer til
udtryk i nogle møder mellem socialarbejdere og klienter henholdsvis i to
kommunale forvaltninger (Uggerhøj, 1995) og på en døgninstitution
(Uggerhøj, 2000). Undersøgelsen i de to kommunale forvaltninger, forvaltningsundersøgelsen,
bygger på interview med 27 udsatte familier, som har
samarbejdet med forvaltningerne i mindst tre år vedrørende familiemæssige
problemstillinger.Undersøgelsen inkluderer desuden interview med familiernes
11 socialrådgivere og afdelingernes administrative/politiske ledelse.
Undersøgelsen i døgninstitutionen, institutionsundersøgelsen,bygger på interview
med 8 familier indskrevet på en døgninstitution som led i en vurdering
af deres forældreevne.Familierne er interviewet i forbindelse med indskrivning
på institutionen,ca.halvvejs i forløbet og i forbindelse med udskrivning
fra institutionen. Desuden er ledelse og udvalgte pædagoger på afdelingen
samt udvalgte samarbejdspartnere til afdelingen interviewet.
På baggrund af en analyse af møderne mellem socialarbejdere og klienter
vil artiklen belyse to påstande: 1) Rammerne for samarbejdet og rollespillet
82