Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

de en klassifikation af klienterne som værende uden for arbejdsmarkedet
uden at det fremtræder som sådan.
Klassifikationen sker på grundlag af særlige teknikker.Vi illustrerede,
hvordan organiseringen af det fysiske rum giver særlige betingelser for
mødet mellem klient og system.Vi illustrerede også,hvordan sagsbehandlere
bl.a.via den indledende samtales skemapunkter styrer samtalen på en måde,
som nogle gange lukker og andre gange åbner for klienters beretning.Ligeledes
illustrerede vi, at sagsbehandlere forsøger at motivere klienter til at
medvirke i klassificeringen og gå positivt ind i de mobiliserende tilbud.Det
centrale ved teknikkerne er, at de giver stor magt til systemet og dermed til
sagsbehandlere til at bestemme og dirigere klienters handlinger.
Sagsbehandleres klassificering er ikke altid i overensstemmelse med klienternes.Lovens
tematisering og de respektive teknikker strukturerer kontakten
mellem sagsbehandler og klient på en måde,som udelukker visse former
for oplysninger og viden.I samtalerne er det f.eks.kun sjældent,at emner
som netværk, familie og håb om en fremtid på arbejdsmarkedet bliver
berørt.Det betyder, at sagsbehandlere i en række tilfælde ikke får viden om
klienters mestring af arbejdsløsheden, og ikke begriber deres handlinger. I
de tilfælde, hvor der er stor uoverensstemmelse mellem sagsbehandler og
klient kan klassificeringen være direkte undertrykkende.Systemets og sagsbehandlerens
magt bliver derved til en disciplinering af klienten,som denne
ikke ønsker og ikke kan forstå.
Det betyder ikke, at systemet eller sagsbehandlernes klassificering altid
virker undertrykkende. Det sker ikke, når der er enighed om den og den
efterfølgende mobiliserende/demobiliserende strategi i forhold til arbejdsmarkedet.
Men for mange langvarige kontanthjælpsmodtagere er der ikke
overensstemmelse, og i mange tilfælde har klienterne oplevet og erkendt
undertrykkelsesaspektet. Ofte så klart, at de har udviklet særlige strategier
for at minimere dets virkninger.
Dermed også sagt,at kommuner og sagsbehandlere befinder sig i et skæringspunkt
mellem magtens potentiale til at mobilisere og frigøre og dens
risiko for at demobilisere og undertrykke. Et skæringspunkt som gør sig
gældende i klassificeringer og teknikker,og som udgør en vanskelig og vigtig
udfordring for de kommuner og sagsbehandlere,som ønsker at frigøre og
styrke klienternes handlemuligheder på såvel arbejdsmarkedet som i samfundet.
78