Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

På denne baggrund kan man med Foucault i tankerne sige,at man i sammenstødet
mellem det givne sandhedsregime (klassifikationssystem) på den
ene side og klienternes mestringsstrategier på den anden,står i et skæringspunkt
mellem magtens disciplinering/undertrykkelse af klienter og magtens
“produktive”kraft.Denne består i et forandringspotentiale,der hviler på systemets
kapacitet (samt vilje og ønske) om at lade sig påvirke af modmagtens
(dvs. klienternes) selvklassificering/modklassificering, handlemønstre,
mestrings- og modstrategier.Her ligger i vores øjne en meget vigtig faglig og
etisk udfordring for det kommunale aktiveringsarbejde,hvis det – i et magtperspektiv
– vil sikre sig mod overgreb på eller undertrykkelse af klienter.
AFRUNDING
Vi indledte artiklen med at påpege, at kampen om sociale klassificeringer
var en kamp, som handlede om samfundets måde at organisere forskellige
befolkningsgrupper i forhold til hinanden. Denne kamp er ikke kun en
kamp i ord og skrift,men i høj grad en kamp som foregår mellem klient og
sagsbehandler i det sociale system rundt om i landets socialforvaltninger.
Klassificeringen sker ud fra de temaer om kvalifikation,social udsathed og
villighed, som er nedfældet i loven.Temaerne strukturerer sagsbehandleres
kontakt og samtale med klienterne. Klienter klassificeres med en primær
intention om at mobilisere deres og systemets ressourcer i forhold til
arbejdsmarkedet,men i nogle tilfælde med den konsekvens,at nogle via tilkendelse
af førtidspension bliver demobiliseret i forhold til arbejdsmarkedet.
I mellemrummet mellem de to hovedklassifikationer (arbejde eller førtidspension)
folder en række underklassifikationer sig ud.
De mest brugte underklassifikationer er arbejdsmarkedsparat og ikkearbejdsmarkedsparat,som
ofte modsvares af forvaltningens opdeling i afdelinger.Dermed
bliver klassifikationen bestemmende for afdelingernes magt
og indflydelse,og et vigtigt internt tema i udviklingen i organisationen.Der
er dermed mulighed for at organisationens praksis løsriver sig fra klientgruppens
faktiske og meget forskelligartede situationer.
I den videre klassificering defineres klienterne i forhold til de tilbud,som
sagsbehandlere råder over, og som kommunen har bestemt kan gives. Hvis
der er mange typer af tilbud,er der mulighed for mange klassificeringer,hvis
der er få, må klienterne klassificeres simpelt.Tilbuddene har principielt til
formål at virke mobiliserende,men der er også tilbud,som blot giver en illusion
om,at der sker noget,og loven overholdes.De er reelt med til at fasthol-
77