Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

parat-afdelingen.Der fandt man en praktik,som passede til hans kvalifikationer,
men som han ikke fik, da skolen opslog en stilling som medhjælper.
Skolen syntes således ikke, at han havde tilstrækkelige kvalifikationer, selv
om de ikke havde haft noget at udsætte på ham i vikarperioden.Ole forstod
ikke,hvad der skete,og fandt den efterfølgende aktivering i skøjtehallen formålsløs.Der
var ingen,som fortalte,hvorfor han ikke fik jobbet på skolen,og
hvorfor han nu blev sat til at banke rust af.
Oles klassifikationer skifter. Først er han socialt udsat og dermed ikkearbejdsmarkedsparat,
så han kommer i projekt-aktivering. Han får selv ændret
klassifikationen til at være kvalificeret og dermed arbejdsmarkedsparat,
men ender med at blive ukvalificeret og ikke-arbejdsmarkedsparat.Første
klassifikation sker af sagsbehandlere, den anden af ham selv og sagsbehandlere
i parat-afdelingen og den sidste som en konsekvens af,at han ikke får det
forventede job.
Et eksempel på,at en klient opponerede mod sin klassifikation,er Frederik,som
er midt i 30’erne. Han har med få undtagelser været i kontakt med
det sociale system i hele sit liv og levet et problemfyldt og udsat liv.Han bliver
klassificeret som ikke-arbejdsmarkedsparat og aktiveret.I første omgang
er han glad for aktiveringen,men det holder ikke i længden,fordi han føler
sig isoleret på aktiveringsstedet. Han deltager så med stor succes i et etårigt
uddannelsesforløb, som han er tilfreds med,mens andre aktiveringer ikke
fører til noget (Ebsen,Guldager & Hagen, 1999).
Frederiks mangeårige kontakt til socialforvaltningen havde haft lyspunkter,
som da han fik revalideringsydelse til at gennemføre en HF-eksamen.
Han var socialt udsat,da han i hele sin opvækst havde haft problemer med
misbrug.Det opdagede sagsbehandlerne imidlertid ikke. Han kritiserede
over for såvel den enkelte sagsbehandler som på møder med flere klienter
aktiveringen og fremstod ikke som en villig klient. Han stillede klare krav
til,hvilken type aktivering han ville deltage i,og han deltog kun,hvis den
have et mål i forhold til,hvad han gerne ville. I aktiveringen viste han sig
særdeles kvalificeret til at arbejde på det område,der interesserede ham.
Frederik blev klassificeret som kvalificeret,men mindre villig.Det betød,
at han kun blev aktiveret inden for det,han selv ville eller gik uden tilbud –
altså som periodisk arbejdsmarkedsparat.Sagsbehandlerne fik ikke øje på
den sociale udsathed til trods for den omfattende journal,og skønt Frederik
undervejs var ude i misbrug.Dertil kom,at Frederik,om end han gerne ville,ikke
havde tillid til,at sagsbehandlerne kunne hjælpe i forhold til misbruget,hvorfor
han ikke ønskede at diskutere det.
66