Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Idet disse principper producerer begreber, producerer de både de grupper, som producerer dem, og de grupper de produceres mod. Stridens æble i kampen om den sociale verdens mening er magten over de klassifikationsskemaer og det klassifikationssystem, som ligger bag forestillingerne om forskellige grupper – og dermed også bag mobiliseringen eller demobiliseringen af dem (Bourdieu, 1995: 237-238, vores kursivering.) I denne kamp indgår der efter Bourdieus opfattelse anvendelse af symbolsk vold i forbindelse med de klassificeredes accept af “den sociale verdens påbud”(Bourdieu, 1997).Der er dermed tale om en underkastelse under det,Bourdieu kalder doxa,som er “en ortodoksi,det rette og rigtige syn,det herskende syn,som alene har tvunget sig frem gennem kampe mod rivaliserende syn”(Bourdieu, 1996: 70-72).Denne doxa binder os gennem alle slags ubevidste bånd til den etablerede orden. Bourdieus begreb doxa har klare paralleller til Michael Foucaults begreb om “sandhedsregimer”(Foucault, 1994). For Foucault er sandhedsregimer de herskende eller dominerende syn og opfattelser,der er i stadig kamp med rivaliserende syn og opfattelser,og som vedrører forskellige samfundsmæssige eller sociale fænomener og problemstillinger. Foucault (1975) afdækker f.eks.sandhedsregimet i forhold til fængselsafstraffelse, hvor organiseringen af fængselsvæsenet bliver en vigtig bestanddel i samfundets måde at organisere magt på.Denne dominans fremmer og støtter sig på særlige former for disciplinering,hvortil der er knyttet en række teknikker. Det er teknikker, som ikke kun gør sig gældende inden for fængselsvæsenet, men også på f.eks.skoler,militærinstitutioner,hospitaler og – som vi vender tilbage til – i socialforvaltninger.De gør sig heller ikke kun gældende på én lokalitet og er ikke styret af en central institution.Disciplineringen udspiller sig overalt og hele tiden,og rummer en mængde forskellige teknikker,som Foucault også kalder magtens mikrofysik: Det drejer sig altid om meget minutiøst udformede teknikker, ofte uendeligt begrænsede, men de savner ikke betydning: de definerer politisk ned i mindste detalje en bestemt måde at underlægge sig kroppene på; en ny magtens ‘mikrofysik’ (Foucault, 1975: 163). Men selvom disciplineringen er udtryk for magtens måde at underkaste sig individerne på, er den samtidig også en produktiv kraft. Den skaber synlige resultater og relationer mellem individer. Magtens produktive kraft er et resultat af kampe om ord og viden,som hele tiden er til stede,og hvis resultater vi ikke kan frigøre os fra,men som vi kan forholde os til og – ved at 62
forholde os til – ændre.“Friheden består med andre ord i vores evne til at ændre de teknikker, hvor vi danner os selv som moralske subjekter”(Hede, 1997: 159). En nærmere indkredsning af hvordan klassificering foretages i kommunale forvaltninger har dermed til formål at illustrere de magtmekanismer og den kamp om klassifikationer, der ligger i Bourdieus og Foucaults syn på klassifikation og disciplinering,samt at lægge op til en diskussion af, om det kan gøres anderledes.Vores målgruppe er langvarige modtagere af kontanthjælp,som indgår i aktiveringsindsatsen. KLASSIFIKATIONER AF K ONTANTHJÆLPSMODTA - GERE I K OMMUNER Den fremherskende politik over for arbejdsløse har siden 1994 været formuleret under overskriften aktivering.Den dækker over en række forskellige opfattelser af arbejdsløse.I Lov om kommunal aktivering (1993),Lov om aktiv socialpolitik (1998) samt i bemærkningerne til lovene er der tre temaer i spil: 1) Et tema handler om kvalifikationer fra tidligere uddannelse og evt. arbejdserfaringer,som skal sættes i relation til de kvalifikationer,som bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. 2) Et andet tema handler om sociale problemer,som man gennem aktivering forventer at kunne løse eller evt.forebygge. 3) Et tredje tema handler om de arbejdsløses villighed til at arbejde,hvor aktiveringen forventes at sikre denne villighed (Se Carstens’artikel,denne bog). De tre temaer angiver et grundlag for at kategorisere klienter 1 .Klienterne kan opdeles i grupper af kvalificerede og ikke-kvalificerede,grupper af socialt udsatte og ikke socialt udsatte samt grupper af villige og uvillige klienter. Hver kategori appellerer til et sæt af handlinger, som kan iværksættes,hvis man tilhører den ene eller anden kategori.Hvis man ikke er kvalificeret,kan man tilbydes uddannelse, hvis man er udsat kan man tilbydes samtaler og behandling,og hvis man er uvillig,kan kontanthjælpen stoppes. Det er ikke i lovgivningen angivet,hvordan man skal klassificere kontanthjælpsmodtagere.Det er kommunernes opgave.De konkretiserer temaerne i forhold til den lokale gruppe af arbejdsløse, de lokale politiske opfattelser, den lokale økonomi,det lokale arbejdsmarked m.v.Kommunerne kan således tillægge aspekterne om kvalificering,social udsathed eller villighed forskellig betydning og i forlængelse heraf bestemme hvilke tilbud, der kan gives til de arbejdsløse. 63
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93: mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95: ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97: opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99: 98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101: uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103: alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105: umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107: Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109: i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111: DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?