Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

modsatrettede strategier i samtalerne.Vægten på det holdningsændrende sigte,og det kommunitære princip,med henblik på sikring af et moralsk værdigrundlag vanskeliggør,at der kan ske en reel afklaring og støtte til udvikling af autonomi.Samtalerne bliver nemt til et vanskelig håndterbart mummespil for både sagsbehandlere og klienter,og det bliver uigennemskueligt for klienterne,hvad der egentlig foregår.Dette bidrager i sig selv til afhængighed og magtesløshed.Hvor bliver borgernes retssikkerhed af i et sådant system? Det er vigtigt at understrege, at sagsbehandlernes magt er en legitim magt, som de har fået tillagt via lovgivningen og den organisation,de er placeret i. Der er ikke tale om,at de bryder loven.Tværtimod forsøger de – efter bedste evne – at varetage de opgaver, de er sat til i henhold til lovgivningen. Eftersom denne lovgivning sigter mod at ramme præcist og i dybden, må en betragtelig del af magten imidlertid nødvendigvis lægges hos dem, der møder den enkelte borger. De vurderinger og beslutninger, der skal laves, kan ikke reguleres med regler. Ønsket om på én gang at sikre konkrete, individuelle skøn og ensartethed og retssikkerhed har i 2001 fået Folketinget til at vedtage en detailleret sagsbehandlingsmetode til vurdering af arbejdsevnen. Hvor meget man end måtte ønske det,så kan en sådan metodemanual imidlertid ikke løse de problemer, som min undersøgelse har vist. Selv nok så detaillerede forskrifter for sagsbehandlingen skaber ikke i sig selv større ensartethed eller ændrer på magtforholdet.Metodemanualen fastslår f.eks., at klientens motivation skal vurderes.Men hvad sagsbehandleren bygger sin vurdering på,hvordan hun tolker oplysningerne og klientens adfærd, og hvordan hun kommunikerer med ham om dette – ja, det kan nu engang hverken styres med regler eller manualer.Metodemanualen ophæver ikke mummespillet i samtalerne. Den ophæver ikke den indbyggede modsigelse. Det vil fortsat være sagsbehandlerne, der definerer socialpolitikken. De har mulighed for – og er nødt til – at vælge, hvilken side af modsigelsen de vil lægge mest vægt på.Med dette valg definerer de samtidig et bestemt forhold mellem staten og den enkelte borger,og udtrykker et bestemt menneske- og samfundssyn. Det gør de, hvad enten de er opmærksomme på det eller ej. Det er mit indtryk, at sagsbehandlerne ikke er særlig opmærksomme på dette, og at vægtningen af det kommunitære princip, som er det mest fremherskende billede i undersøgelsen, ikke er udtryk for særlig bevidste eller velovervejede valg. Hvorfor de vælger denne vægtning, kan min undersøgelse ikke besvare. Måske forvalter de først og fremmest ud fra de signaler, 56
de kan opfange i den offentlige debat? Deres vægtning er i overensstemmelse med, at Aktivlinjen også i sig selv kan siges at flytte vægten i velfærdssystemet over mod det kommunitære princip. Bevægelsen mod stadig større vægt på fælles normer og moralske værdier, med fokus på normalitet og afvigelse og på indlemmelse i eller udelukkelse fra fællesskabet, ses i øvrigt tilsvarende på mange andre samfundsmæssige områder – måske en reaktion på globaliseringen? Den har imidlertid nogle konsekvenser for den enkelte borgers muligheder og retssikkerhed. Det gælder såvel på makroplan som på mikroplan, i mødet mellem sagsbehandler og klient.Dette er naturligvis ikke hele forklaringen på det billede af manglende retssikkerhed, som min undersøgelse viser. Det er imidlertid en meget afgørende faktor, som afspejler et grundlæggende vilkår. Hvis retssikkerhed, gennemskuelighed og borgerens medinddragelse skal sikres i højere grad,må det holdningsændrende og legitimerende sigte nedtones – også i den politiske og offentlige debat.I forhold til de arbejdsløse er dette også – i nogen grad – sket i de seneste år. Fokus er flyttet til integrationsområdet, hvor vægtningen af det kommunitære princip fremtræder endnu kraftigere.Den grundlæggende problematik er imidlertid helt tilsvarende, og rejser det samme spørgsmål: Er det muligt med denne vægtning reelt at fremme den enkeltes integration – og dermed i sidste ende samfundets sammenhængskraft? noter 14 Samtalen med Anja indgår i datamaterialet for min undersøgelse af samtaler på aktiveringsområdet: Carstens, 1998. Undersøgelsen er gennemført i Odense Kommune. Dataindsamlingen fandt sted i foråret 1995 og skete på fire forskellige områdekontorer, hvor jeg deltog som observatør i samtalerne og optog dem på bånd. Det endelige materiale består af 10 klientsamtaler med kontanthjælpsmodtagere over 25 år, efterfølgende interview med begge parter, som også blev optaget på bånd, samt eksisterende journalmateriale. Det strategiske udvalg sigtede dels på at få klienter, der havde andre problemer ud over ledighed, dels på at maksimere forskellighederne inden for denne gruppe. 57
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93: mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95: ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97: opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99: 98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101: uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103: alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105: umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?