Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Den gennemgående meget stramme afgrænsning af oplysningsgrundlaget
kan således meget vel betyde, at man ikke får vigtige oplysninger om ressourcer
– og eventuelle barrierer – i klientens øvrige liv,som har betydning
for vurderingen af,hvad der kan være en realistisk plan.
I lyset af det beskrevne formål med samtalerne er det endvidere bemærkelsesværdigt,at
der lægges meget lidt vægt på at tale om klientens langsigtede
beskæftigelsesmål. Det der fokuseres på er i stedet selve aktiveringen,
som dermed – frem for at være et middel – nærmest bliver målet i sig selv.
I Anjas tilfælde kommer det langsigtede mål ganske vist ind i samtalen,
fordi Anja bringer det ind,men som beskrevet er det ikke dette,sagsbehandleren
sætter fokus på,og det er den alternative aktiveringsplan,der udløser
rosen.
I ingen af de undersøgte samtaler får klienten oplysning om sine procesrettigheder.
Hvordan kan det være?Vil sagsbehandlerne absolut beholde en
uindskrænket magt,der ikke skal forstyrres af klienternes indblanding? Nej,
det er ikke forklaringen.Snarere tværtimod.I forsøg på at opbygge en rar,
ligeværdig og tillidsfuld atmosfære for samtalen prøver sagsbehandlerne at
svække deres myndighedsrolle. Eftersom det er myndighedsrollen,der gør
procesrettighederne betydningsfulde, bliver der tale om en slags omvendt
logik:Ved at undlade at oplyse om disse rettigheder, forsøger man at kommunikere
større lighed og gøre myndighedsrollen mindre synlig.Hvis man
oplyser om rettighederne, sender man jo samtidig følgende uudsagte budskab
til klienten: Når jeg nu fortæller dig om dine rettigheder, er det fordi,
du kan have grund til ikke at have total tillid til mig.Du kan have brug for et
værn mod mig.
Sagsbehandlerne ønsker imidlertid tværtimod at kommunikere til klienten
(og måske også til deres egen selvforståelse):Vi er ligeværdige,du kan have
total tillid til mig,jeg vil kun dit bedste.–At oplyse om procesrettighederne
opleves derfor som alt for formelt og ødelæggende for kommunikationen.
Resultatet af denne“strategi”bliver imidlertid det paradoksale,at de i forsøget
på at svække deres myndighedsrolle øger deres magt og klientens afmagt.
Sammenfattende kan man sige,at det afgrænsede oplysningsgrundlag,det
manglende fokus på det langsigtede beskæftigelsesmål og de manglende
oplysninger om procesrettigheder sender følgende budskab til klienterne:
48
Uanset hvilke andre problemer du har ud over ledighed, så er det kun
relevant for os at vide noget om din relation til arbejdsmarkedet – indtil
nu. I fremtiden er det dog ikke længere dette, men din deltagelse i aktive-