Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBEHANDLERNE? et luk ket ak t iveringsun iver s Det eksplicit definerede formål med samtalen er,at sagsbehandler og klient i fællesskab finder frem til, hvad der er klientens langsigtede beskæftigelsesmål, og hvilke midler i form af aktivering – evt. revalidering – der kan føre frem til dette mål. Målet og planen skal være realistisk, d.v.s. den skal tage udgangspunkt i klientens aktuelle ressourcer og begrænsninger og hans udviklingsmuligheder i fremtiden,samt mulighederne på arbejdsmarkedet. Hvad er det for et oplysningsgrundlag, sagsbehandlerne finder det relevant at inddrage for at løse denne opgave? Og hvordan oplyses klienten om sine rettigheder i processen? Det viser sig,at alle sagsbehandlere i min undersøgelse afgrænser,hvad det er relevant at tale om,meget stramt og meget ensartet,hvilket er forbavsende eftersom denne afgrænsning alene foretages af sagsbehandlerne selv.Klientens livshistorie starter med afgangen fra folkeskolen.Herefter er det alene forhold vedrørende uddannelse,beskæftigelse,helbred og pasningsmuligheder for evt. børn, der spørges til i forhold til klientens tidligere og nuværende situation. Hvad har Anja mon f.eks. tilbragt sin tid med i de 9 år, hun har gået på kontanthjælp? Har hun et netværk af familie og venner, eller er hun mest alene? Hvad interesserer hun sig i øvrigt for? Efter journalen at dømme har ingen sagsbehandlere i de forløbne år fundet det relevant at spørge til disse ting, ligesom det heller ikke er noget den aktuelle sagsbehandler finder betydningsfuldt.Selvom hun ikke helt har tiltro til,at Anjas uddannelsesplan er realistisk,så har hun reelt ikke mange oplysninger,der kan begrunde hendes vurdering. Denne stramme afgrænsning af oplysningsgrundlaget er bemærkelsesværdig,fordi alle klienterne i min undersøgelse netop var udvalgt på baggrund af,at de havde andre problemer end blot ledighed. Sagsbehandlerne stiller imidlertid kun spørgsmål til de fire ovenfor nævnte forhold,og hvis klienten selv prøver at bringe andre sider af sit liv ind i samtalen,bliver dette udgrænset så hurtigt,som det er muligt,typisk på en pæn måde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sagsbehandleren ved, at der er andre problemer, f.eks.hvor Børn/Unge-afdelingen har oplyst,at der er problemer i familien.Det gælder f.eks.Jette. Jette har fået kontanthjælp i ca. 1 år forud for samtalen. Sagsbehandleren 46
har meget få oplysninger om hende og hendes liv.Før denne samtale har der været henvist til 2 aktiveringstilbud og iværksat 6 sanktioner i form af stop for hjælp på grund af udeblivelser.Jette har dog også været til et antal samtaler uden at disse tilsyneladende – ifølge journalen – har bidraget væsentligt til oplysningsgrundlaget. Sagsbehandleren ved, at der findes en aktiv sag i Børn/Unge-afdelingen. Derfra har hun endvidere en uge før samtalen fået oplysning om,at der er problemer i hjemmet,og at man vil aflægge hjemmebesøg.Også fra samleverens sagsbehandler i beskæftigelsesafdelingen har sagsbehandleren hørt om problemerne i familien: S: (…) men jeg har jo/vi har jo hele tiden haft lidt problemer med, at du møder op, ikke (mm) – Jeg ved ikke – om vi/vi skal ikke (*) gennemgå det hele vel (anelse grin) J: Der har jo været lidt problemer på øh hjemmefronten S: Ja.– Det (*) kan jeg forstå J: Det ved jeg ikke,om du har hørt S: Ja J: Så det er måske – én af grundene til at den lige (ja) kiksede dèr S: Ja – Ja,men det var kun i sidste måned,ikke også,det er jo/det er jo helt (*) tilbage fra faktisk J: Ja,(*) det var dér S: hvor vi kaldte dig ind første gang, ikke også, hvor du gerne ville – alle de forskellige kurser,og hvad vi ellers har snakket om,ikke Jette bringer problemerne ind i samtalen og meddeler dermed,at det ikke overskrider hendes grænser for privatlivets fred at tale om dem.Sagsbehandleren afviser imidlertid,som det fremgår,at dette er relevant,og fastholder,at det er Jettes vilje til at deltage i aktivering,det handler om. 11 Det hænger formentlig bl.a. sammen med den specialiserede arbejdsdeling.Familieproblemer hører til i Børn/Unge-afdelingen,og de er jo allerede i gang med at tage sig af det.Ikke desto mindre kunne oplysningerne om Jettes hjemlige problemer jo være relevante i forbindelse med den vurdering af Jettes vilje og evner i forhold til arbejdsmarkedet, som sagsbehandleren her skal lave. De mange forudgående sanktioner på grund af udeblivelser kunne i hvert fald antyde, at der er forhold i Jettes liv, der kan virke som forhindringer i et beskæftigelsesperspektiv. Man må derfor undre sig over, at sagsbehandleren ikke bruger lejligheden, når Jette nu er mødt op, til at undersøge yderligere frem for at afvise det som irrelevant. 47
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93: mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95: ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?