Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Problemet er alligevel,at det ikke er nok i sig selv.Kravet er en indre vilje på moralsk grundlag.Men moral forudsætter frit valg,autonomi.Deltagelsen i tvungen aktivering kan derfor ikke i sig selv bevise den indre rådighed. Selvom Anja har gennemført aktivering helt efter kommunens retningslinier, forventer sagsbehandleren således stadig forud for samtalen at møde en klient,der mangler viljen. Selve deltagelsen – at gøre – må suppleres med en af-gørelse foretaget af en dertil bemyndiget “ekspert”,typisk sagsbehandleren,på grundlag af individuelle vurderinger af den enkelte klient. Det skal ikke bare konstateres, om man møder op,men også om man deltager i opgaverne med tilstrækkelig ildhu og begejstring,om man demonstrerer samarbejdsvilje i samtalerne, osv.Og opgaven er ikke bare at vurdere klientens aktuelle sociale og sjælelige tilstand men også ved hjælp af de foranstaltninger, der er angivet i loven, at skabe ændringer. Selvom velfærdssystemets indbyggede modsigelse også ligger i Aktivlinjen, må man alligevel se dens vægt på testning af den indre rådighed – og brugen af tvang i form af mistet forsørgelsesgrundlag – som udtryk for, at velfærdssystemets udvikling betegner en bevægelse fra autonomiprincippet til større vægt på det kommunitære princip. Foucaults begreb om pastoralmagten beskriver mere generelt velfærdssystemets videreførelse af tidligere magtformer fra religiøst regi.Begrebet indbefatter,at denne form for magt ikke kan udøves uden viden om det indre af borgernes sjæl, som må udforskes. Borgerne må – for at blive frelst til det gode liv – afsløre deres inderste hemmeligheder.Beskrivelsen synes særdeles rammende for den ovenfor beskrevne udvikling af det danske velfærdssystem.Det må dog samtidig understreges,at den intensive undersøgelse og vurdering af borgernes indre i lige så høj grad gør sig gældende, selvom vægten ligger på autonomiprincippet i den ovenfor beskrevne udvidede udgave.At tage stilling til,om den enkeltes valg er udtryk for autonomi,eller om der bør sættes ind med støtte for at udvikle denne,gøres jo næppe uden nøje undersøgelse af den indre tilstand. DECENTRALISERING – SAGSBEHANDLERENS MAGT I et vist omfang har sagsbehandleren på aktiveringsområdet fået tillagt den treenige magt:Den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Det sidste følger af muligheden for at fratage borgerne forsørgelsesgrundlaget i velfærdssystemets nederste sikkerhedsnet. 42
At det er tilfældet har flere begrundelser. En af dem er, at Aktivlinjen er udtryk for et overordentlig bredt politisk forlig.Aktivlinjen har mange forskellige sigter og indeholder som nævnt den indbyggede modsigelse. Man kan derfor også være tilhænger af den af helt forskellige grunde. Forudsætningen for at det kan blive til et bredt politisk forlig er,at formålet ikke præciseres for meget,men holdes på et vagt og overordnet niveau.Dette er også tilfældet.Dermed decentraliseres magten til at definere, hvilket formål der skal lægges mest vægt på – hvad succeskriterierne skal være – i første omgang til kommunalpolitisk niveau.Her er der selvfølgelig forskelle mellem kommunerne – og deres politiske sammensætning – og på hvor stramt politikken lægges.Uanset hvor stramme retningslinier der laves,vil alligevel en væsentlig del af den treenige magt ende hos det konkret udøvende led. Det vil typisk sige hos sagsbehandleren,men kan dog også være hos en projektleder i kommunens – måske eneste – aktiveringstilbud. Når dette nødvendigvis må blive tilfældet, hænger det sammen med, at der i socialpolitik gælder det paradoksale forhold, at jo mere præcist og i dybden man ønsker at ramme med en bestemt lovgivning, des mere vagt og upræcist må den formuleres (Rothstein, 1994).Aktivlinjen sigter i høj grad på at ramme meget præcist og i dybden hos den enkelte, hvad enten det handler om holdningsændringer eller autonomiudvikling. Udmøntningen må foretages via konkrete og individuelle skøn, som nødvendigvis kun kan udøves i det yderste led, af den person der møder den konkrete klient. De vurderinger og beslutninger, der skal foretages, lader sig ikke beskrive i præcise regler. Det værn klienten har mod,at dette udarter til total uigennemskuelighed og magtmisbrug, er de procesrettigheder, som er fastsat i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, i principperne om god forvaltningsskik og fra 1998 også i Retssikkerhedsloven.Det er f.eks.regler for indhentelse og videregivelse af oplysninger, om pligten til at notere afgørelser og deres begrundelser, om retten til aktindsigt og partshøring,om borgerens inddragelse og medindflydelse, og om myndighedens pligt til at oplyse om disse rettigheder. Man kan sige, at jo større magt i form af skønsmæssige vurderinger, der lægges hos myndigheden,des vigtigere bliver borgernes procesrettigheder som et – i det mindste lille – værn mod overmagten. 43
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?