Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

36 S:Jamen,det ender jo med,at du får dig en god uddannelse og et godt job, hvem ved A:Ja.Det skal jeg bare S: Det får du da også (ja) Det kan jeg da godt se på det hele (ja).Ved du hvad – det er helt fint det dér. Det er tilføjelsen af “hvem ved”,der signalerer sagsbehandlerens tvivl.Anja hører den og reagerer på den med sin understregning i svaret, og sagsbehandleren forsøger da også at slette sporene i næste replik med hele tre gange bekræftelse og ros. Hvis sagsbehandleren fokuserede mest på Anjas udvikling af autonomi,så ville hun formentlig stille nogle uddybende spørgsmål til grundlaget for Anjas valg af plan, f.eks.“hvordan har du fundet frem til det?” og “Hvilke forestillinger har du om det job”.Hvorfor ville hun det? Skal det offentlige på den måde sætte tvivl ved, om en klients valg nu også er udtryk for autonomi? Det er et kildent punkt,men i dette tilfælde kan der – ikke mindst på baggrund af det hidtidige forløb – være grund til at sikre sig, at der reelt er tale om et autonomt valg i betydningen:et velinformeret og vejovervejet valg.Det vil også sige at sikre sig,at planen er realistisk. De manglende spørgsmål hænger sammen med,at hun lægger mest vægt på,at Anja nu har implementeret det moralske værdigrundlag,og dermed på Aktivlinjens holdningsændrende sigte.Hun ønsker at understøtte den positive spiral,der dermed er startet ved at rose Anja til en positiv selvopfattelse.I interviewet siger hun: S: Altså jeg synes også det er vigtigt at rose sådan en pige dér.Hun må gerne vide, at hun har været dygtig. Fordi jeg er sikker på, at der skal en hel del til at slå hende ud af kurs nu,fordi nu går hun efter målet.Hun har fået påskønnelse,og jeg ved ikke hvor mange der er til at give hende det ellers. Jeg er ikke sikker på, at der er så mange til det. Jamen, så er det vigtigt, at jeg gør det. Lader hende vide, at hun har været en flink pige og ros, ros. Lidt skolelæreragtigt,men for pokker. Ved at rose meget – og samtidig undlade uddybende spørgsmål,der kan tolkes som tvivl ved realismen i Anjas plan – håber hun at skabe en positivt selvopfyldende profeti. Denne strategi ses i flere samtaler.Den bygger på en overbevisning om,at “troen flytter bjerge”,og at “hvis man tror man kan,så kan man også”.Den-
ne overbevisning ligger i øvrigt også bag en af Aktivlinjens ofte gentagne læresætninger om at fokusere på ressourcer frem for problemer. Strategien forhindrer imidlertid samtidig en støtte til klientens egen afklaring,som forudsætter at sagsbehandleren stiller de uddybende spørgsmål og fremlægger sine vurderinger eksplicit. VELFÆRDSSYSTEMETS INDBYGGEDE MODSIGELSE – T O PRINCIPPER FOR STA TENS MYNDIGHEDSUD- ØVELSE Problemet for denne som for alle andre sagsbehandlere er,at man ikke på én gang kan lægge lige stor vægt på både det holdningsændrende og det autonomi- og identitetsstyrkende sigte. De er udtryk for en modsigelse, der er indbygget i ethvert velfærdssystem i moderne, markedsbaserede og demokratiske samfund: På den ene side må et samfunds sammenhængskraft og mulighed for at reproducere sig selv nødvendigvis basere sig på fælles normer og moral. På den anden side er det nødvendigt at styrke den enkeltes autonomi- og identitetsudvikling i form af muligheder for selvrealisering og autonomt valg af eget livsprojekt.Det er velfærdssystemets opgave at løse begge disse opgaver i en eller anden balance mellem både-og. Hvilken vej vægten tipper i velfærdssystemets indretning,afgøres til enhver tid konkret, afhængig af politiske flertal og alliancer.Min pointe er,at også sagsbehandleren i mødet med klienten har mulighed for – og er nødt til – at vælge, hvilken af de to sider hun i det konkrete tilfælde vil lægge mest vægt på. At det ikke er muligt at vægte begge dele lige meget hænger sammen med, at der bagved de to sider ligger to indbyrdes uforenelige opfattelser af statens opgaver og myndighedsudøvelse over for den enkelte borger. De to opfattelser beskrives som regel som henholdsvis det kommunitære princip og autonomiprincippet. 7 Det kommunitære princip tager udgangspunkt i opfattelsen af mennesket som et socialt væsen,der kun kan forstås som del af et fællesskab med andre. Når man styrker fællesskabet,den samfundsmæssige velfærd,tilgodeser man derfor også den enkeltes velfærd. Statens opgave er derfor via sin myndighedsudøvelse aktivt at fremme de demokratisk besluttede fælles normer og værdier i samfundet. Principielt deltager alle borgere i beslutningerne herom.I praksis vil der dog altid blive tale om majoritetsvælde. Ud fra et kommunitært princip bliver normalitet og afvigelse vigtige begreber. Det hænger sammen med,at fællesskaber kun kan defineres i for- 37
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?