Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
villige organisationer. <strong>Det</strong> demonstreres her, hvorledes bestræbelsen på<br />
såkaldt “empowerment”af de berørte, stærkt marginaliserede grupper er<br />
meget tvetydigt.<strong>Det</strong> paradoksale forhold <strong>mellem</strong> nye former for politisk<br />
ledelse <strong>og</strong> individers <strong>og</strong> gruppers selvbestemmelse <strong>og</strong> autonomi, som<br />
Nikolas Rose har beskrevet i forlængelse af Foucault,bliver her demonstreret.Den<br />
ny-liberale velfærdsstat benytter sig her af en indirekte styring,som<br />
ikke betjener sig af offentlige institutioner, af direkte offentlig forvaltning,<br />
eller af uddelegerede beføjelser til at træffe skøn,men som er helt baseret på<br />
lokale, frivillige kræfter, hvis arbejde imidlertid kanaliseres i en bestemt retning<br />
gennem offentlige projekt- <strong>og</strong> puljemidler.<br />
Den rolle,som vurdelingen af <strong>klient</strong>ernes personlighed <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>i spiller,<br />
kommer tydeligt frem i flere artikler – især hos Annette Carstens, Lars<br />
Uggerhøj, Nanna Mik-Meyer <strong>og</strong> Tine Egelund. <strong>Det</strong>te synes at være<br />
eksempler på, hvordan Foucaults begreb pastoralmagt kan beskrive velfærdsstatens<br />
omsorg for borgernes sundhed,fremgang <strong>og</strong> trivsel,hvor <strong>klient</strong>ernes<br />
“bekendelser”af problemer over for velfærdsstatens personalegrupper<br />
er en vigtig metode til at nå målsætningen.Anvendelsen af “bekendelser”er<br />
d<strong>og</strong> langtfra et generelt træk. Der er, som Annette Carstens samt Frank<br />
Ebsen <strong>og</strong> Jens Guldager viser, <strong>og</strong>så mange tilfælde, hvor informationer om<br />
<strong>klient</strong>ens sociale <strong>og</strong> psykiske situation <strong>system</strong>atisk udelades som værende<br />
irrelevante for afgørelserne.Men den aktuelle velfærdsstat synes imidlertid i<br />
mange socialpædag<strong>og</strong>iske forløb at benytte sig af en yderst dybtgående vurdering<br />
af <strong>klient</strong>ernes sjæleliv <strong>og</strong> moralske habitus. <strong>Det</strong>te sker for at kunne<br />
yde en indsats,hvor et væsentligt formål er at tilvejebringe en“frivillig”normalisering<br />
af borgere,der er kommet på afveje.<br />
Endelig kan analyserne betragtes som repræsenterende en forskning, der<br />
er i samklang med Bourdieus <strong>og</strong> Spector <strong>og</strong> Kitsuses anbefalinger om ikke<br />
umiddelbart at acceptere de officielle forståelser <strong>og</strong> kategoriseringer af sociale<br />
problemer, men tværtimod søge at analysere måder, hvorpå “mennesker<br />
med problemer”konstrueres som særlige typer af sociale <strong>klient</strong>er med særlige<br />
typer af sociale problemer.<br />
25