Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

familier – og især mødrene – lever op til det,der kan forventes af en “normal”familie
og mor. Desuden viser artiklen,at sagsbehandlingen i mange
tilfælde ikke lever op til lovens krav om medinddragelse.Der er altså her tale
om eksempler på såvel en overskridelse eller lemfældig omgang med de lovmæssige
bestemmelser, som en mere usynlig magt,der er baseret på sagsbehandlernes
og pædagogernes habitus i form af deres “selvindlysende”opfattelser
af,hvad der skal til,for at en barndom kan betragtes som normal.
Lars Uggerhøj giver eksempler på den tvetydighed, der kan følge af de
professionelles opfattelse af, hvordan en god far eller mor bør opføre sig.
Forældre kan komme ud for at skulle udstille kommunikationen med deres
børn over for personalet,hvor de samtidig gøres opmærksom på de fejl,de
begår. Meningen er at lære, hvordan er god far eller mor kommunikerer,
men hvad klienterne først og fremmest synes at lære er, hvordan man skal
opføre sig,for at leve op til personalets forventninger.
Også i Nanna Mik-Meyers undersøgelse af aktiverings- og revalideringsinstitutioner
kommer et sådant normaliseringspres frem. Mik-Meyer
demonstrerer endvidere det grundlæggende interaktionistiske synspunkt,at
mennesker handler ud fra en bestemt “definition af situationen”. Det viser
sig i flere eksempler, hvordan projektmedarbejderne og klienterne opfatter
klientens situation og karakteren af vedkommendes personlige problemer
vidt forskelligt. Denne spænding kommer tydeligt frem i deres samtaler
samtidig med, at projektmedarbejderes situationsdefinition ikke lægges
åbent frem over for klienten. Endelig giver artiklen et godt eksempel på
“eufemiseret” magt. Projektlederne opfatter ikke sig selv som havende
magt.De mener, at de blot udfører et socialpædagogisk arbejde, hvorimod
den egentlige magt ligger i socialforvaltningen. Ikke desto mindre er projektledernes
vurderinger af klienterne ofte det afgørende beslutningsgrundlag
for udfaldet af forvaltningernes sagsbehandling.
Magt ved hjælp af den måde,“tilfælde” kategoriseres på, er et centralt
synspunkt såvel hos Bourdieus som i social-konstruktivisterne Spector og
Kitsuses analyser. Jens Guldager og Frank Ebsens artikel demonstrerer her
betydningen af socialforvaltningens kategoriseringer af klienterne. Disse
kategoriseringer ligger ofte meget langt fra de meget forskelligartede livssituationer
og behov, som de individuelle klienter har. Lignende kategoriseringer
af klienter f.eks. i “flytbare” og “fastlåste” dokumenteres af Nanna
Mik-Meyer.
Jørgen Elm Larsen viser eksempler på nye strømninger i den bymæssige
socialpolitik,hvor man forsøger at lægge flere områder ud til lokale og fri-
24