Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

geren til de processer, som definerer visse personer som afvigere. Hans tese
er,at det er erfaringen af at blive defineret og offentligt stemplet som afviger,
som er det afgørende skridt i opbygningen af en identitet som afviger både
hos personen selv og i hans eller hendes omgivelser.
Erving Goffman har tilbudt en særlig vinkel på konstruktionsprocessen af
afvigere, idet han fokuserer konkret på mikroprocesserne i den direkte
interaktion mellem stab og indsatte på totale institutioner (Goffman, 1961),
hvor de indsatte er til stede dag og nat, såsom psykiatriske hospitaler, eller
mellem “normale”og “stigmatiserede”i hverdagens mange møder (Goffman,
1963). Goffmans analyser synes her at forudsætte, at der i forvejen er
etableret,hvad Bourdieu ville kalde en bestemt doxa eller et bestemt system
af professionelle kategoriseringer og bedømmelser. På denne baggrund
viser Goffman f.eks.ved hjælp af begrebet “moralsk karriere”,hvorledes den
potentielle afviger efterhånden defineres ind i en bestemt kategori som
moralsk mindreværdig (Goffman, 1961: 117-155; 1963: 45-55). En typisk
Goffman-formulering er her,at den potentielle afviger fratages muligheden
for at fremstå som “et almindeligt menneske med de samme krav på at blive
behandlet med respekt som alle andre” (Goffman, 1963: 17). Især i totale
institutioner konstaterer Goffman forskellige moralske ydmygelsesprocesser,
hvis konsekvens er, at der sker en nedbrydning af den indsattes tidligere
identitet med dens eventuelt resterende forventninger om at kunne blive
behandlet som enhver anden.Vedkommende skal lære at tilhøre en bestemt
kategori, og de professioner og ansatte, som den indsatte møder, ved bedst,
hvad der er godt for ham eller hende (Goffman, 1961: 24-60).I bogen Stigma
analyseres interaktionen mellem “normale” og “afvigere” uden for institutionerne.
Her vises det, hvor vanskeligt det er for “afvigerne” at håndtere
deres mere eller mindre åbenlyse stigma. Stigma kan være a) fysiske handicaps
og defekter, b) “moralske defekter” såsom homoseksualitet eller defekter,
som man kan slutte sig til ud fra tidligere indlæggelse på psykiatrisk
sygehus eller indsættelse i fængsel, eller c) gruppe-stigma som f.eks. tilhørighed
til en bestemt “uønskværdig” etnisk gruppe (Goffman, 1963: 14).
Goffman lægger yderligere op til nærmere analyser af de reaktionsprocesser,
klienterne, de indsatte og de stigmatiserede benytter sig af (Goffman,
1961: 60-72).Han skelner mellem a) en dybere identifikation med de professionelles
eller de “normales”situationsdefinitioner, b) en tilsyneladende
tilpasning på baggrund af, at man har lært,hvad man skal gøre for at undgå
problemer og udnytte systemet optimalt, og c) en egentlig oprørsk holdning.Til
disse reaktionsformer kommer også muligheden af kollektiv orga-
20