Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

sociale situation og fremtid.Systemrepræsentanten har beslutningsretten og i en række tilfælde tvangsmidler til rådighed.Heroverfor har klienten dog en række muligheder for at indgå i en forhandling ved argumenter, insisteren, en vis kontrol over hvilke informationer,der kommer frem – og måske ikke mindst ved at fremtræde som en “medgørlig”klient,der har lært,hvordan man skal begå sig i det sociale arbejdes felt.Disse forhandlingsmuligheder ændrer dog kun lidt i den grundlæggende asymmetriske karakter af afhængighedsrelationen. For det tredje har systemrepræsentanten som oftest en professionel uddannelse, ekspertise og erfaring,som sættes ind over for klientens “lægmandsviden”.Med Bourdieus udtryk arbejder systemrepræsentanten ud fra en bestemt, så at sige “blåstemplet” doxa, som sættes ind over for klienten, hvis erfaringer, kundskaber og holdninger ikke tæller som ligeværdige hermed,men som snarere gøres til en del af problemet. For det fjerde er der som hovedregel for den type klienter, vi beskæftiger os med her, tale om socio-kulturelle uligheder, som Bourdieu har betegnet med begrebet habitus-forskelle. Sådanne forskelle i opfattelser af, hvad der er “naturligt”og“normalt”sniger sig ofte helt uudtalt ind i møderne. Sidst men ikke mindst forekommer der en lang række former for udøvelse af “mikro-magt”, som er blevet beskrevet i de teoretiske perspektiver, analyserne bygger på:Der er tale om uhyre omfattende og komplekse mekanismer,som er flettet ind i de ovennævnte magtmæssige asymmetrier.Den første af disse former for mikro-magt er pastoralmagtens omsorg for klientens bedste,dens opfordring til fortrolighed og dens interesse for klienternes psykiske habitus.Denne magtform står i et paradoksalt forhold til systemrepræsentanternes mere direkte magtbeføjelser, og den sættes ind over for klienter, der ikke nødvendigvis føler, at de har behov for denne form for hjælp. Det er så at sige en jernnæve i en fløjlshandske.Pastoralmagten er knyttet til en anden central mikro-magt,nemlig de aspekter af symbolsk vold,der består i, at klienterne umærkeligt kan lære selv at overtage systemrepræsentanternes syn på dem,idet der appelleres til værdier såsom “at udvikle sig”eller “at komme videre”,som det kan være svært at modstå.En tredje vigtig mikromagt knytter sig til de klassificerings- og definitionsprocesser,som i den gode sags tjeneste rubricerer klienter som “tilfælde”af en given kategori.Disse kategorier er baseret på administrative eller behandlingsmæssige synspunkter, som måske ikke har særligt meget at gøre med klienternes egen problemopfattelse eller egne behov for støtte. Sagsbehandlernes magt er i udgangspunktet hverken god eller dårlig.Det 192
afgørende er om magten udøves på en demokratisk, fagligt forsvarlig, gennemskuelig og produktiv måde.Velfærdsstatens institutioner og dens sagsbehandlere iscenesætter og italesætter sig imidlertid ofte som “hjælpere” og forsøger at nedtone de magt- og kontrolfunktioner, som systemet både råder over og lovgivningsmæssigt er sat til at forvalte. Dette kan i mødet mellem klienter og sagsbehandlere “narre”begge parter,og det gør det ulige sværere for klienterne at gennemskue systemets måde at arbejde på,og dermed bliver det også sværere for klienterne at forsvare sig mod magtmisbrug. En anden side af samme sagforhold – og som også kan være med til at “narre” både sagsbehandler og klient – er, at sagsbehandlere selv er underlagt begrænsende magtstrukturer. Sagsbehandlerne er underlagt den magt, der ligger i de økonomiske rammer,i bureaukratiets regler og arbejdsgange og i de mål og midler,der er fastlagt for specifikke socialpolitiske tiltag. Den hjælp,som sagsbehandleren kan give,bestemmes derfor ikke alene og sjældent primært ud fra professionelle vurderinger, men frem for alt af de rammer og midler der er til rådighed.Mødet mellem system og klient er altså et møde,der er omgærdet med og indeholder en række forskellige magtforhold.Fornægtelsen af disse magtforhold tjener hverken sagsbehandlerens eller klientens sag,men kan derimod virke særdeles uproduktivt i mødet mellem dem ved f.eks.at frembringe falske forventninger,forvirring,mistro, krænkelser,ydmygelser og eventuelt voldelige episoder. OM ANVENDELSEN AF DE TEORETISKE PERSPEKTIVER Afslutningsvis skal vi samle nogle kommentarer til de tre teoretiske perspektiver, der har dannet rammen om analyserne. Der er tale om overvejelser, som peger på visse risici for skævheder i analysen,og som drøfter relevansen af andre analytiske perspektiver på magt i moderne velfærdsstater. I anvendelsen af perspektiverne hentet fra Foucault,Bourdieu og socialinteraktionismen,med deres fokus på den “skjulte”eller “fornægtede”magt, kan der være en tendens til at undervurdere omfanget af egentlige tvangsmidler i forholdet mellem system og klient.I samtaler på socialkontorer og i institutioner har “systemrepræsentanterne”i mange tilfælde direkte tvangsmidler til rådighed, f.eks. i form af fratagelse og reduktion af understøttelse eller i form af fjernelse af børn.Trusler om anvendelse af disse tvangsmidler kommer måske sjældent eksplicit frem i samtalerne,men det udgør en væsentlig baggrund for mødet mellem systemrepræsentant og klient. 193
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27:
litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29:
kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31:
eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33:
aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35:
at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37:
36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39:
hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41:
må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43:
Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45:
VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47:
HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49:
Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51:
J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53:
kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55:
På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57:
modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59:
24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61:
Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63:
Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65:
I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143: vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145: de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147: Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149: kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151: steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153: indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155: området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157: vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159: mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161: særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163: ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165: Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167: mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169: at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171: påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173: gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175: den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177: Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179: og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181: holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183: litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185: Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187: nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189: DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191: en social integration,og på den an
Page 194 and 195: Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197: på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199: OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200: Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?