Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCIALPOLITISKE INDSATS Mødet mellem klienter og systemets repræsentanter er ikke kun bestemt ved mikro-magtrelationer.Møderne er omgivet af nogle forudsætninger,der vedrører lovgivningens målgrupper og de mål og midler,der er foreskrevet i lovgivningen.Dette gælder med hensyn til såvel generelle som specifikke socialpolitiske indsatser,de økonomiske rammer der er afsat til indsatsen,velfærdsbureaukratiets opbygning og de regler og procedurer,der er opstillet for det sociale arbejdes virke.Forvaltningen af den aktuelle socialpolitik er imidlertid karakteriseret ved en uhyre omfattende uddelegering af magt til decentralt at implementere disse overordnede rammer.I første række er forvaltningen af socialpolitikken delegeret ud til de enkelte kommuner.Der er et vidtstrakt kommunalt selvstyre i Danmark, og de enkelte kommuner adskiller sig fra hinanden med hensyn til både omfanget af lokale sociale problemer,prioritering af den socialpolitiske indsats og de konkrete socialpolitiske målsætninger og praksis.Ofte er målsætningerne begrænset af de midler,man har. Alt dette kan betyde store forskelle fra kommune til kommune f.eks.med hensyn til de aktiveringstilbud,klienterne tilbydes.Nogle kommuner har et højt differentieret udbud af aktiveringsprojekter,uddannelsesforløb,kurser m.v.,mens andre kommuner har et mere begrænset udbud, hvor man samler klienter med meget forskellige problemsituationer i én form for tilbud.Et andet eksempel på forskelle er,at der i de tilfælde,hvor klienterne nægter at modtage et aktiveringstilbud,forekommer store kommunale forskelle med hensyn til,hvor mange der får frataget kontanthjælpen, eller hvor meget kontanthjælpen reduceres.Nogle kommuner er ligeledes mere“aktiveringsivrige”end andre kommuner.Dette forhold bevirker bl.a., at visse grupper af klienter udviser en høj mobilitet,idet de flytter fra aktiveringsivrige til mere aktiveringspassive kommuner.Sådanne forskelle mellem de enkelte kommuner er med til at problematisere forestillinger om lige og udelte nationale medborgerskabsrettigheder. Ligesom der f.eks. er store regionale forskelle i patientbehandlingen ved landets sygehuse og hospitaler er der også store kommunale forskelle i vilkårene for sociale klienter. Herudover kan der inden for de enkelte kommuner være forskelle med hensyn til socialpolitiske målsætninger,prioriteringer og praksis fra den ene afdeling til den anden afdeling (f.eks.mellem børne-/ungeområdet,kontanthjælpsområdet etc.). Dertil kommer forskelle fra sagsbehandler til sagsbehandler beroende på bl.a.type af uddannelse,erfaring,personlige forhold og holdninger til klienterne. 188
En moderne velfærdsstat med et uhyre omfattende net af serviceydelser og økonomiske overførsler er vanskelig at administrere ud fra et hierarkisk princip og med anvendelse af regler og procedurer,der tilsigter detailstyring. Det bliver derfor i en lang række tilfælde overladt til de udførende niveauer i forvaltninger og institutioner at foretage afgørelser, der ikke er baseret på regler,men bygger på skøn.Den væsentligste måde at sikre sig,at skøn foretages på en rimelig måde, er ved at anvende professioner, der besidder en faglig viden, eventuelt i kombination med lokale udvalg, der er politiskdemokratisk sammensat.Dette betyder, at et problematisk punkt set fra en magtsynsvinkel netop ligger i det grundlag,skønnene baseres på.Derfor er det vigtigt,som det er gjort i denne bog,at sætte fokus på den “viden”og de kundskaber og normer,disse skøn hviler på. DE “ TUNGE” KLIENTER Befolkningen er differentieret efter økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger og ressourcer. Den ovenfor beskrevne udvikling i retning af “ledelse af individer”forudsætter på mange måder statsborgere med relativt gode basisressourcer.Det er ikke alle,der umiddelbart er i stand til,parate til eller enige i,at det gælder om at øge deres selvbestemmelse,samt tage et eget ansvar for deres “selvudvikling”og for udvikling af deres kompetencer.Endvidere har ressourcestærke individer og grupper ofte større indsigt i og lettere ved at forstå systemets måde at virke på. Grupper med få ressourcer har større risiko for social udstødning,og de forøgede krav til individets selvstyring og den større læggen vægt på selvansvar kan ligefrem være med til at forstærke denne risiko. Mange sociale klienter, især de grupper vi har beskæftiget os med her,repræsenterer desuden,hvad man har kaldt “wicked problems”,dvs.at de har komplicerede og vanskeligt løsbare problemer af en type,hvor en regelstyring kommer til kort. Selv om der er tale om komplekse sociale processer uden skarpe overgange,kan man rent analytisk skelne mellem to tærskler i de sociale processer,der kan tænkes at føre fra fuld social integration og inklusion og ud imod en mere permanent marginaliseret eller udstødt position. Den første er tærsklen mellem svag og stærk marginaliseringsrisiko.Her drejer det sig om et skel mellem på den ene side midlertidige og mindre alvorlige problemer og på den anden side mere permanente problemer. Den anden tærskel går inden for sidstnævnte gruppe mellem på den ene side situationer, hvor der stadig synes at være rimeligt gode chancer for at fastholde eller genetablere 189
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27:
litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29:
kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31:
eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33:
aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35:
at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37:
36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39:
hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41:
må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43:
Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45:
VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47:
HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49:
Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51:
J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53:
kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55:
På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57:
modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59:
24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61:
Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63:
Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65:
I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139: at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141: slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143: vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145: de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147: Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149: kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151: steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153: indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155: området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157: vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159: mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161: særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163: ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165: Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167: mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169: at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171: påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173: gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175: den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177: Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179: og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181: holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183: litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185: Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187: nem 1980’erne fremført en kritik
Page 190 and 191: en social integration,og på den an
Page 192 and 193: sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195: Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197: på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199: OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200: Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?