Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

f.eks.kan være en velbehandlet alkoholiker,tjene som forbillede og aktivist i
gadeplanarbejdets væresteder og projekter.
Denne udvikling har betydet,at spørgsmålet om grænserne for den legitime
politiske magt og styring er blevet langt mere kompliceret at analysere.
Den moderne magtudøvelse og politiske styring fungerer ikke blot som en
indskrænkning af frihed,men udgør også en direkte påvirkning med henblik
på at skabe og udvikle aktive,sunde,velfungerende og ansvarsfulde medborgere.
Et nøgleeksempel på denne forskydning er den måde begrebet “empowerment”(“magt-forøgelse”)
anvendes på.Begrebet dukkede først op
som et begreb,der blev fremført af kritikere,som stod uden for de socialpolitiske
forvaltninger. Man kritiserede den traditionelle velfærdsstats bureaukratiske
forvaltning af socialpolitikken og dens tendens til at skabe passive
klienter. I stedet burde de sociale klienter gennem selvorganisering styrkes
eller gives magt til at tage problemerne i deres egen hånd. I dag anvendes
“empowerment”-tankegangen imidlertid som et udbredt,så at sige, internt
begreb i det sociale arbejdes diskurser. Det er blevet en del af den officielle
socialpolitiske diskurs og et integreret element i den nye aktivlinie at styrke
borgernes evne til at “magte” deres eget liv. I opposition til velfærdsstatens
klientgørelse er hjælp-til-selvhjælpsprincippet således blevet aktuelt igen.
Den voksende betydning af holdnings- og adfærdspåvirkning betyder
samtidig,at det konkrete møde mellem “systemrepræsentanter”og klienter får
større og større betydning,og at der lægges mere og mere vægt på at styrke
aktiviteterne i lokale fællesskaber i skoler, på arbejdspladser og i lokalmiljøer.
Hovedemnet i denne bog har derfor været de former for positiv magt,
som – via konkrete møder på socialkontorer og i institutioner mellem klienter
og persongrupper med direkte eller indirekte tilknytning til det
offentlige – snarere satser på at skabe noget end på at forhindre noget. Et
vigtigt fællestræk ved disse møder er forsøg på at skabe former for selvudvikling
hos klienterne. Bogens seks analyser giver eksempler på,hvordan
denne “positive” magt kan fungere og viser, at den har mange tvetydige og
vanskeligt gennemskuelige træk.En hovedårsag til denne tvetydighed er, at
den “positive”magt ikke ser sig selv som magt,men som udtryk for “de bedste
hensigter”om at hjælpe og støtte klienterne i deres egen udvikling eller
som udtryk for den bedste socialfaglige og socialpædagogiske viden og
praksis på de konkrete områder. For at sætte sagen på spidsen:Hvordan kan
man kritisere en magt,der tilsyneladende søger at fremme borgernes selvbestemmelse
og styrke deres evne til at forvalte deres egen frihed?
187