Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

støtte menings- og identitetsdannelse og dermed en måde at påvirke marginale
menneskers holdning og adfærd.Disse steder kan rumme mange typer
af identifikationer og praktikker.I denne artikel har fokus primært været på
de steder, hvor de “tunge mænd” søger tilflugt, trækker sig tilbage til eller
bliver henvist til,og hvor det kun er dem,der er medlem af “stammen”,der
kan komme eller ønsker at komme. I de tilfælde, hvor disse steder-at-være
for bestemte grupper opfattes som særligt meningsgivende, og som de føler
sig særligt knyttet til,fungerer de som katalysatorer for socialt konstruerede
fællesskaber,og de medvirker til at skabe og opretholde outsider- og marginalidentiteter
(Becker, 1963).
Socialpolitikken er i dag medproducent af sådanne socialt konstruerede
fællesskaber gennem den politikform,som jeg har betegnet som de marginale
rums politik. Intentionen med de marginale rums politik er at skabe socialt
integrative rum og steder for marginale mennesker,og disse små “ghettoer”
eller fællesskaber for marginale mennesker kan meget vel være de eneste tilbageværende
rum,der endnu er åbne i forhold til,at disse mennesker kan
opnå social kontakt og nærvær. Ganske paradoksalt medfører de marginale
rums politik, at denne politikform snarere end at modarbejde marginalitet
skaber rum for marginale kulturer. Der synes således at være en indbygget
spænding eller ambivalens i dette socialpolitiske styringsrationale. På den
ene side er det overordnede styringsrationale rettet mod,at alle marginale
mennesker i den “våbenføre” alder skal reintegreres på arbejdsmarkedet og
så vidt muligt i andre normaliserende sammenhænge.Enhver skal være selvforsørgende,
selvstyrende og tage et medansvar for sit eget og andres liv i
fællesskabet. På den anden side er der en stigende erkendelse af umuligheden
i at normalisere alle mennesker.Sindslidende,stofmisbrugere,alkoholikere
og socialt handicappede kan ikke på nogen nem og billig måde og på
kort tid socialiseres til at indgå i normale arbejdsmarkeds-, familie- eller
sociale netværkssammenhænge. Og mange marginale mennesker vil heller
ikke integreres i normalitetsverdenen.De marginale rums politik kan derfor
ses som et forsøg på at genoprette marginale menneskers livskvalitet og
generelt forbedre vilkårene for økonomisk og socialt udsatte lokalområder
ved at skabe rum for forskellighed.Herved tilsigtes en reduktion af (potentielle)
konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper i det lokale.På denne
måde kan væresteder og steder-at-være anskues som potentielt identitetsskabende
og som socialt integrerende.
Imidlertid er det meget muligt,at disse væresteder og steder-at-være med
lige så stor ret kan anskues som en relativt billig måde at opbevare,under­
179