Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

og territorialitet (Tonboe,1994).Steder repræsenterer de værdier,opfattelser
og praktikker, der konstituerer fællesskaber. Stedet angiver således et rum,
der har antaget mening gennem de kulturelle processer, som individer og
grupper gennemlever i relation til dette rum.Tilknytning til steder, og de
mennesker der findes på disse steder,er en central del af en persons og gruppes
meningshorisont og identitet.Stedtilknytning indebærer, at man har en
stedidentitet,at man føler sig indenfor,at man er forbundet med steder,og at
man er rodfæstet på disse steder og har en fællesskabsfølelse i relation til disse
steder (Low & Altman, 1992).
Steder, hvor marginale mennesker lever og udfolder deres identitet, kan
anskues både som problemområder og som modstandslommer. Disse noget
ubestemmelige steder og de praktikker, der kendetegner disse særlige steder-at-være,
er af Foucault (1986) blevet betegnet som “heterotopia” eller
“anderledes”steder,som jeg her vil kalde dem.Anderledes steder kan repræsentere
modstand,alternativer og forskelle på en måde, der udfordrer normale
rum på en langt mere produktiv måde, end hvis marginale mennesker
er frakoblet eller nægtes adgang til rum,som de kan dele med andre. Disse
rum samler og “kollektiviserer”det afvigende frem for at individualisere og
isolere det.Anderledes steder repræsenterer ambivalens og usikkerhed,og de
fungerer som en slags symbolsk grænseland,der markerer et samfunds grænse
og dets værdier og forestillinger.Anderledes steder er ikke klart definerede
steder i margin, men snarere steder der repræsenterer noget ubundet,
svævende og uigennemskueligt (Hetherington, 1997).
Normale og marginale rum kan således ikke blot anskues som adskilte
rum,der står i modsætning til hinanden.Selvom marginale rum er placeret
lavt i det rumlige hierarki og er rum for modstand og modstilling bl.a.gennem
de fællesfortællinger, der skabes på disse steder om “os” på stedet og
“dem”uden for stedet, 6 så er de også del af en ordningsproces, hvor placeringen
ikke er fastlagt en gang for alle,men til stadighed undergår en forandringsproces.Hvad
enten marginale steder repræsenterer modstand eller
repræsenterer overgang mellem det normale og unormale, så repræsenterer
de altså også en form for ordningsproces. Den blotte eksistens af marginale
steder kan medvirke til at skabe en social ordning og adfærdsregulering af
sociale relationer i et heterogent lokalt fællesskab.Uden disse marginale steder
var risikoen for angstskabende og konfliktfyldte relationer i lokalsamfundet
muligvis større.Det er derfor en fejltagelse primært at anskue marginale
rum som steder for modstand og modmagt eller at romantisere dem på
grund af deres marginalitet.At skabe marginale rum er en måde at under-
178