Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

desuden arnestedet for angst og tvangstanker,mens værestedet omvendt forbindes
med hjemlighed i form af mad,omsorg og social kontakt.For nogle
er boligen (”hjemmet”) blot et sted at være, mens værestedet er det sted,
hvor man føler sig hjemme. Det er dér, hvor man får social kontakt, hvor
man kan spise et måltid varm mad sammen med andre;der hvor socialiteten
kan udfolde sig.Som socialteknologi medvirker væresteder for sindslidende
således til at adfærdspåvirke dem på en måde, der gør det lettere for dem at
klare hverdagens udfordringer ved at tilbyde et fristed,hvor de kan modtage
omsorg og være sammen med andre.
AFSLUTNING
Marginale mennesker forbindes sjældent med positive stedtilknytninger.
Marginalitet signalerer at være udenfor eller på kanten af de arenaer,institutioner
og steder, som normalt tillægges positiv værdi i samfundet: ikke
mindst det at være tilknyttet en arbejdsplads og være medlem af en familie.
Men mening, identitet og fællesskab dannes ikke udelukkende inden for
normalitetens rammer. Steder-at-være og væresteder for marginale mennesker
er ikke kun“golde områder”,selvom de fleste normale mennesker vil
forsøge at undgå sådanne steder, enten fordi de virker truende, frastødende
eller minder én om, hvor galt det kan gå, hvis man mister sit arbejde og sin
familie og påbegynder en social deroute. Men for de mennesker, der faktisk
befinder sig på disse steder, vil der ofte være tale om en positiv stedtilknytning.
Stedtilknytning bidrager til at individer og grupper deler symbolske
meninger, der frembringer en følelse af et specielt og unikt fællesskab.
Væresteder og steder-at-være for marginale mennesker i Kongens Enghave
er således særlige rum med særlige betydninger. Rum er aldrig kun fysiske,
men defineres i høj grad af de måder hvorpå mennesker indplacerer sig socialt.Den
sociale indskrivning i rummet medfører imidlertid grænser og distinktioner
for dét,der hører til rummet og dét,der ikke hører til rummet.
Grænser og distinktioner, der ved første øjekast opfattes som “naturlige”og
“selvfølgelige”, er imidlertid resultatet af komplicerede spil omkring retten
til rummet – om hvem og hvad der hører til og ikke hører til i forskellige
rum (Bourdieu et al., 1999).Offentlige rum befolkes af de mennesker, der
træder ind i det for en kortere eller længere periode.Offentlige rum gøres til
personlige rum,og de er dermed aldrig neutrale zoner,men tværtimod rum
der til stadighed skifter betydning,mening og relevans i forhold til de mennesker,der
indtager det (Goffman, 1971).Identitet knytter sig således til rum
177