Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

stederne til at opnå social kontakt og samvær.De følgende brugerkarakteristikker
af værestederne for sindslidende bygger hovedsageligt på stambrugernes
udsagn og ikke på udsagn fra den del af de mandlige øldrikkere, der
ofte kun nødtvungent kommer der for at få sig et billigt måltid mad.For de
fleste af øldrikkerne er værestederne for sindslidende ikke et yndet tilholdssted.
For tidligere alkoholmisbrugere kan væresteder for sindslidende dog
være et alternativ til øldrikkernes fællesskaber.
Decentraliseringen i behandling og omsorg for sindslidende er blevet
begrundet i normaliseringsprincippet,hvor der lægges vægt på,at der skal
ske en integration i det normale hverdagsliv i lokalsamfundet,og at behandling
og omsorg skal ske i “åbne”institutioner.Normaliseringsprincippet står
i modsætning til den “totale institution”,hvor patienternes hele liv foregik
inden for samme institution (Goffman, 1961). Kritikken af den totale institution
ledte til en normaliseringsproces,hvor de sindslidende i videst muligt
omfang skulle bo i eget hjem,og hvor en decentralisering af behandlingstilbudene
skulle medvirke til, at den sindslidende kan opnå hjælp i det lokalområde,som
vedkommende bor i. Et af de problemer,som normaliseringsprocessen
indebar,var,at den sindslidende ofte manglede et socialt netværk i
lokalområdet.Værestederne blev siden udviklet for at skabe et forankringssted,hvor
sindslidende kunne få social kontakt og udøve forskellige typer af
aktiviteter.I begyndelsen af 1990”erne blev der i Kongens Enghave oprettet
forskellige væresteder,enten af kommunen selv eller af kommunen i samarbejde
med frivillige organisationer som Kirkens Korshær og Missionen
blandt Hjemløse.Værestederne blev i de fleste tilfælde finansieret af midler
fra forskellige forsøgspuljer. Fokus i værestedernes indsats var på at yde
“omsorg”til forskel fra forskellige velfærdsstatslige tilbud om “behandling”.
Det var vigtigt, at værestederne var et trygt fristed for brugerne, og at brugerne
selv havde indflydelse på samvær og aktiviteter. Det var bl.a.et kardinalpunkt,
at værestederne ikke havde indberetningspligt til kommunen, og
at brugerne således kunne komme anonymt på værestederne.Værestederne
for sindslidende i Kongens Enghave opererer ikke ud fra normaliseringsparadigmet,idet
selvforståelsen hos værestedsmedarbejderne er,at de primært
giver hjælp og omsorg med udgangspunkt i brugernes aktuelle liv og de
ønsker og behov for hjælp,som de formulerer eller signalerer.
Selvom værestederne formelt set blev oprettet med henblik på sindslidende,
er det mange forskellige grupper, der benytter disse væresteder. Ud over
sindslidende benytter især hjemløse,narkomaner,øldrikkere,førtids- og folkepensionister
disse væresteder.
175