Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

at integrere på arbejdsmarkedet,og dem der anses for ressourcesvage,mangler
motivation og som er svære at integrere på arbejdsmarkedet. Den første
gruppe modtager de bedste aktiveringstilbud,og de modtager dem ofte tidligere
end andre, fordi de i højere grad skønnes at kunne indfri målsætningerne
for aktiveringsindsatsen.Arbejdsløse, der har relativt let ved at få
arbejde, og/eller som anses som uddannelsesmotiverede, ender derfor sjældent
eller kun kortvarigt i et lokalt aktiveringsprojekt. De lokale aktiveringsprojekter
rummer således i dag primært arbejdsløse, som har modtaget
kontanthjælp gennem mange år, og som ikke har mange chancer på det
almindelige arbejdsmarked. De er endvidere for de flestes vedkommende
kendetegnet ved at have andre problemer end blot arbejdsløsheden, f.eks.
misbrugsproblemer. På mange måder fungerer aktiveringsprojekterne derfor mere
som væresteder end som arbejdsmarkedsforanstaltninger.Aktiveringsprojekterne
opfylder primært nogle andre formål end at integrere arbejdsløse på det
normale arbejdsmarked.
Der har været rejst megen kritik af de danske aktiveringsforanstaltninger. 5
Det er imidlertid slående,at uanset hvor kritiske de fleste analyser er over for
aktiveringens udformning og virkemåde, så er det umuligt at komme uden
om,at aktiveringen ikke alene opfattes negativt og har negative konsekvenser
for de aktiverede. Mange aktiverede både i Kongens Enghave-undersøgelsen
og i andre studier fremhæver, at deres personlige velbefindende har
forbedret sig i de perioder,de har været i aktiveringsforanstaltninger.Denne
forbedring i velværet handler hverken om forbedrede økonomiske vilkår
under aktiveringen eller for langt de flestes vedkommende om forbedrede
muligheder på det normale arbejdsmarked, men primært om at der sker en
rumlig og tidsmæssig regulering af hverdagslivet, og at man opnår social
kontakt og samvær med andre mennesker i løbet af dagen. For de “tunge
mænd” varer visse af disse positive effekter af aktiveringen imidlertid ikke
ved,når de gentagne gange sendes i aktivering.Aktiveringen kommer i disse
tilfælde til at fremstå som en tom rituel handling.
aktive ring som genindsætte lse sritual
Mange af de aktuelle aktiveringsbestræbelser og især dem, der udfoldes
inden for den lokale “social aktivering”,kan anskues som rituelle handlinger
eller som en rituel passage.Denne tolkning er inspireret af Arnold van Gennep
(1960),som beskriver og analyserer rituelle passager inden for forskellige
kulturer. Den rituelle passage er en symbolsk overgangsproces,der inde-
168