Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

mange af de yngre mænd, der i dag søger førtidspension, ikke får tildelt én (Bruhn, 2001). Disse forhold gælder ikke blot for Kongens Enghave, men mere eller mindre alle kommuner (Filges, 2000). Derfor bliver det også betydeligt sværere for socialarbejderne at producere nemme og hurtige “succeshistorier”.Samtidig oplever den enkelte socialarbejder det paradoks, som aktivpolitikken i dag fremviser. I takt med at arbejdsløsheden har været faldende, omfatter aktiveringspolitikken stadig flere grupper.Alle i den erhvervsaktive alder, som ikke er syge eller førtidspensionister,skal aktiveres.Den enkelte socialarbejder oplever imidlertid,at de “tunge mænd”er meget vanskelige at aktivere. Dette skyldes for det første, at de hidtil anerkendte mål og midler i aktivpolitikken – og ikke mindst den konkrete udmøntning heraf – i ringe grad svarer overens med disse mænds praktiske sans eller habitus (Larsen, 1999).Casper,der er i aktivering, påpeger dette i et interview fra Kongens Enghave-undersøgelsen: Jeg kan ikke lære noget af at stå der og skrue brædder sammen – det kan jeg i forvejen – så jeg får ikke noget ud af det andet end at min tilværelse bliver mere presset… Jeg kan sagtens kommunikere med andre mennesker, og jeg kan sagtens stå op om morgenen – de kan ikke rigtig lære mig noget altså. Voksne og midaldrende ufaglærte mænd, der tidligere har prøvet lidt af hvert på arbejdsmarkedet,motiveres sjældent af socialpædagogiske foranstaltninger, hvor de f.eks. skal lære at skrue brædder sammen af personer, som af klienterne opfattes som værende dårligere i stand til dette end dem selv,og som samtidigt insisterer på,at dette er en træning til at komme tilbage til det rigtige arbejdsmarked.Hertil kommer,at det er tvivlsomt,om aktivering er et virksomt middel til at bekæmpe det alkoholmisbrug, som mange af de “tunge mænd”har (Smed, 1999). I mødet mellem de “tunge mænd”og socialarbejderne i den offentlige socialforvaltning synes begge parter umiddelbart at være magtesløse.Socialarbejderne synes ikke,at de kan komme nogle vegne med at adfærdspåvirke disse mænd.Omvendt forekommer det disse mænd,at socialarbejderne ikke forstår deres vilkår og oplevelse af, hvad der kan hjælpe dem.Det er to forskellige verdener og virkelighedsforståelser,der her støder sammen.Selv om begge parter føler sig hjælpeløse, er der dog ikke tale om et lige forhold i magtesløsheden.Det offentlige system har nemlig en trumf i ærmet,som begge parter ved kan blive spillet ud, hvis møderne går i hårknude. Forsørgelsesgrundlaget kan – helt eller delvist – blive taget fra dem,hvis de nægter 166
at deltage i aktiveringsforanstaltningerne.I modsætning til de fleste kvinder, der blev interviewede i Kongens Enghave-undersøgelsen, og som giver udtryk for at aktiveringen er et tilbud, de gerne vil tage imod og får noget ud af, opfatter mange af disse mænd derfor aktiveringen som en påtvungen foranstaltning. TVANGSFÆLLESSKABER: VÆRESTEDER FOR AKTIVEREDE Aktivering kan anskues som en socialteknologi, der skal forme adfærden. Dean (2000) argumenterer imidlertid for, at styring ikke kun drejer sig om forskellige former for adfærdspåvirkning og om at styre gennem frihed,men også om at styre gennem magtanvendelse. Dean tolker aktivering som en form for mikrovold,idet aktiveringen er forbundet med en trussel om,at den arbejdsløse ikke længere kan modtage hjælp, hvis vedkommende nægter at deltage i aktiveringen.Dermed fjernes eksistensgrundlaget samtidigt med at ens liv bliver bedømt “uværdigt”. I modsætning til Deans udlægning af aktivering som mikrovold argumentererTorfing (1999) for, at Danmark har indført en offensiv form for aktivering, der er fundamentalt anderledes end den britiske og amerikanske form for aktivering (”workfare”). IfølgeTorfing lægges der i den danske aktiveringspolitik f.eks. meget mere vægt på aktiveringsaspektet fremfor på spørgsmålet om reduktioner af understøttelsen og minimumslønningerne, på at øge den arbejdsløses kvalifikationer og arbejdserfaring fremfor på blot at øge den arbejdsløses mobilitet og jobsøgningseffektivitet og på empowerment (”myndiggørelse”) fremfor på kontrol og straf. På den anden side er der grænser for aktiveringens produktive potentialer. Der er som påpeget en stor gruppe marginale mennesker, som det for socialforvaltningen forekommer næsten umuligt at aktivere på normale betingelser på grund af deres sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer. Den type af aktivering, der finder sted i de lokale aktiveringsprojekter i Kongens Enghave, fungerer ikke i nogen videre udstrækning som et springbræt til at hoppe ud på det normale arbejdsmarked. De fleste af de personer, som aktiveres i de lokale projekter, er meget langt fra at kunne komme ind på det normale arbejdsmarked. Inden folk er kommet så langt som til at skulle placeres i et lokalt aktiveringsprojekt, er der sket en “creaming-off ” proces (Ebsen et al., 1999; Hansen, 1999). Der sker en differentiering og kategorisering af arbejdsløse mellem dem, der anses for ressourcestærke, motiverede og lette 167
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27:
litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29:
kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31:
eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33:
aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35:
at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37:
36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39:
hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41:
må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43:
Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45:
VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47:
HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49:
Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51:
J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53:
kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55:
På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57:
modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59:
24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61:
Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63:
Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65:
I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117: essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119: tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121: lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123: an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125: kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127: som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129: noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131: kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133: og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135: sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137: ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139: at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141: slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143: vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145: de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147: Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149: kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151: steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153: indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155: området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157: vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159: mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161: særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163: ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165: Møderne mellem socialforvaltningen
Page 168 and 169: at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171: påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173: gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175: den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177: Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179: og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181: holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183: litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185: Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187: nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189: DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191: en social integration,og på den an
Page 192 and 193: sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195: Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197: på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199: OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200: Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?