Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

mange af de yngre mænd, der i dag søger førtidspension, ikke får tildelt én
(Bruhn, 2001). Disse forhold gælder ikke blot for Kongens Enghave, men
mere eller mindre alle kommuner (Filges, 2000).
Derfor bliver det også betydeligt sværere for socialarbejderne at producere
nemme og hurtige “succeshistorier”.Samtidig oplever den enkelte socialarbejder
det paradoks, som aktivpolitikken i dag fremviser. I takt med at
arbejdsløsheden har været faldende, omfatter aktiveringspolitikken stadig
flere grupper.Alle i den erhvervsaktive alder, som ikke er syge eller førtidspensionister,skal
aktiveres.Den enkelte socialarbejder oplever imidlertid,at
de “tunge mænd”er meget vanskelige at aktivere. Dette skyldes for det første,
at de hidtil anerkendte mål og midler i aktivpolitikken – og ikke mindst
den konkrete udmøntning heraf – i ringe grad svarer overens med disse
mænds praktiske sans eller habitus (Larsen, 1999).Casper,der er i aktivering,
påpeger dette i et interview fra Kongens Enghave-undersøgelsen:
Jeg kan ikke lære noget af at stå der og skrue brædder sammen – det kan
jeg i forvejen – så jeg får ikke noget ud af det andet end at min tilværelse
bliver mere presset… Jeg kan sagtens kommunikere med andre mennesker,
og jeg kan sagtens stå op om morgenen – de kan ikke rigtig lære mig
noget altså.
Voksne og midaldrende ufaglærte mænd, der tidligere har prøvet lidt af
hvert på arbejdsmarkedet,motiveres sjældent af socialpædagogiske foranstaltninger,
hvor de f.eks. skal lære at skrue brædder sammen af personer,
som af klienterne opfattes som værende dårligere i stand til dette end dem
selv,og som samtidigt insisterer på,at dette er en træning til at komme tilbage
til det rigtige arbejdsmarked.Hertil kommer,at det er tvivlsomt,om aktivering
er et virksomt middel til at bekæmpe det alkoholmisbrug, som
mange af de “tunge mænd”har (Smed, 1999).
I mødet mellem de “tunge mænd”og socialarbejderne i den offentlige
socialforvaltning synes begge parter umiddelbart at være magtesløse.Socialarbejderne
synes ikke,at de kan komme nogle vegne med at adfærdspåvirke
disse mænd.Omvendt forekommer det disse mænd,at socialarbejderne ikke
forstår deres vilkår og oplevelse af, hvad der kan hjælpe dem.Det er to forskellige
verdener og virkelighedsforståelser,der her støder sammen.Selv om
begge parter føler sig hjælpeløse, er der dog ikke tale om et lige forhold i
magtesløsheden.Det offentlige system har nemlig en trumf i ærmet,som
begge parter ved kan blive spillet ud, hvis møderne går i hårknude. Forsørgelsesgrundlaget
kan – helt eller delvist – blive taget fra dem,hvis de nægter
166