Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

sociale arbejdes succes netop også bestemt af, om det det lykkes at rykke
marginale mennesker ud af de marginale fællesskaber, som de færdes i og
føler sig knyttet til og (gen)indsætte dem i “normale”fællesskaber. I dette
ærinde synes det for medarbejderne i den lokale socialforvaltning imidlertid
som om,de støder panden mod en mur.Der er i Kongens Enghave især en
gruppe af mænd,som socialarbejderne har svært ved at få revet løs af de marginale
fællesskaber. Disse mænd defineres af socialarbejderne som“tunge
sager”,og de opfattes som værende mere eller mindre uden for rækkevidde
af det almindelige sociale normaliseringsarbejde,selvom de aktuelt befinder
sig i aktiveringens aktionsfelt.
I Kongens Enghaves socialforvaltning hæftes betegnelsen “tunge sager”
således på de klienter,som ligger langt fra socialarbejdernes normalitetsbilleder,
og som de anser for vanskelige at stille noget op med.Disse sager fylder
mentalt op i socialarbejdernes bevidsthed.De “tunge sager”er næsten alle
mænd,og disse karakteriseres af socialarbejderne som “sølle mænd”,der har
mistet arbejde og familie,og som ofte har et stort alkoholforbrug eller andet
stofmisbrug. Selvom der ikke er flere mænd end kvinder registreret blandt
klienterne, føler socialarbejderne, at socialforvaltningen er fyldt op med
“tunge mænd”.Kvinder opleves i langt højere grad som lette sager,fordi de
gør eller måske angiver at gøre,hvad socialarbejderne anbefaler dem at gøre,
hvorimod de “tunge mænd” ofte er genstridige eller stiller spørgsmålstegn
ved hensigten og hensigtsmæssigheden i “handlingsplanen”.De tunge sager
bliver således også tunge – erkendes det af nogle socialarbejdere – fordi socialarbejderne
på forhånd blokerer over for disse mænd;fordi de ikke kan forstå
dem,ikke kan kommunikere med dem eller ikke kan lide dem.Samtidig
er det socialarbejdernes opfattelse, at de ikke er i besiddelse af de redskaber
eller socialteknologier,der skal til for at hjælpe eller påvirke disse mænd til at
ændre livsførelse.
På denne måde etableres et bestemt sandhedsregime og hermed en selvforståelse
i socialforvaltningen, der er betingende for relationerne internt i
systemet og for systemets relationer til omverdenen.Der etableres derved et
“praksisregime”(Foucault, 1991),der både ekskluderer de “tunge mænds”
virkelighedsbilleder og producerer de “tunge mænd”som afvigere. Samtidigt
bliver eksklusionen også til en betingelse for inklusionen i systemet.Ved
at definere nogle klienter som “tunge sager”henvises de til et særligt rum,til
“tungsagsafsnittet”som det kaldes internt i forvaltningen i Kongens Enghave,
og til en særlig diskurs om hvad systemet skal stille op med de “tunge
sager”, f.eks.i forhold til hvordan de mest hensigtsmæssigt kan aktiveres.
163