Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

særlige funktionsmåde, som tilstræber eller afstedkommer forskellige typer
af social integration Der kan i denne sammenhæng skelnes mellem tre idealtypiske
former for integration:normaliserende,segmentær og kommunikativ integration.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de forskellige former for
integration ikke per automatik afspejler forskelle på,hvordan offentlige og
frivillige sociale organisationer opererer.De modsætninger og ambivalenser,
der eksisterer inden for det sociale arbejde, beror, som jeg kommer tilbage
til,primært på modsætninger mellem forskellige aktionsfelter inden for det
sociale arbejde. Dette indikeres f.eks. ved, at det offentlige (stat og/eller
kommuner) finansierer hovedparten af alt socialt arbejde i relation til marginale
mennesker, uanset om det foregår i offentligt,frivilligt eller privat regi.
Det offentlige finansierer derfor også forskellige typer af sociale aktionsfelter
og integrationsformer, der i relation til specifikke grupper og individer kan
udvise ambivalenser,spændinger eller direkte modsætninger.
Den normaliserende integration, som den f.eks.kommer til udtryk i aktiveringsindsatsen,bygger
på en intention om at integrere marginale mennesker
i det normale arbejdsliv.Et sekundært formål,men sammenhængende med
det første og primære formål er at opdrage eller genopdrage marginale
mennesker til at møde op og opholde sig på et anvist sted i en bestemt periode
af dagen.Med aktiveringssystemets fokus på normalisering kræver det
derfor en særlig anstrengelse af dette system at kunne iagttage og afkode de
livsmåder blandt marginale mennesker, som florerer i lokalitetens stammefællesskaber.Stammefællesskaber
karakteriseres ved,at medlemmerne deler
en specifik og eksklusiv subkultur,f.eks.en bestemt type“misbrugskultur”,
forbundet med bestemte steder, hvor denne subkultur praktiseres.Øldrikkerne
i Kongens Enghave udgør f.eks.sådanne stammefællesskaber.
Øldrikkernes stammefællesskaber udfolder sig på såvel brugerorganiserede
som uorganiserede steder-at-være (f.eks. skurvogne, pladser og havneområdet),og
de bygger på en form for segmentær integration. Disse steder-atvære
sameksisterer med det øvrige fysiske og sociale rum i lokaliteten,men
der er en skarp adskillelse mellem den stamme,der bebor stedet og resten af
lokalitetens befolkningsgrupper. Den normaliserende og den segmentære
integrationsform kommunikerer som regel dårligt sammen.Stammefællesskaberne
repræsenterer en social problemkultur, som bl.a. aktiveringssystemet
har til formål at bearbejde og helst udrydde,fordi deltagelsen i problemkulturen
ofte anses for at hindre deltagelsen på arbejdsmarkedet. Både i
Kongens Enghave og i mange andre bydele og kommuner landet over forsøger
man f.eks.at overtale eller tvinge alkoholmisbrugerne til at tage anta-
160