Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

gen af forskellige former for magt eller kapital (Bourdieu &Wacquant, 1996, p. 83-85).I velfærdsstaten findes der en lang række felter,f.eks.feltet for socialt arbejde, feltet for sundhed, feltet for ældreomsorg osv., som hver især udgør et “mikrokosmos”, hvor der gælder særlige regler for kampen om positioner (Bourdieu, 1997: 64-65). Et felt er således et område,hvor der kæmpes om indtagelse af magtpositioner både internt og i forhold til andre felter.Spillerne i et felt stræber efter at distancere sig fra deres nærmeste rivaler og at overtrumfe konkurrenterne for i sidste instans at opnå monopol inden for området (Bourdieu & Wacquant, 1996: 85-89).Ifølge Bourdieu er det kun muligt at forstå strukturen i et specifikt felt ved at studere dets “generative principper”,dvs.ved at studere den måde, feltet er opstået på historisk.Vigtigt her er især de spændinger og forbindelser,der gennem tiden har været mellem feltets forskellige interne positioner og feltets relationer til andre felter, især dets forbindelser til den overordnede magtstruktur i samfundet,til “magtens felt”,hvor staten har det yderste monopol på fysisk og ikke mindst symbolsk magt (Bourdieu, 1994: 65-69; 1997: 55-56). Væsentligt i et socialt felt er,hvad Bourdieu benævner som feltets “doxa”, hvilket kan oversættes med: centrale læresætninger eller antagelser (Bourdieu, 1999). Doxa inden for feltet for socialt arbejde er f.eks. professionens opfattelse af sine vigtigste funktioner og typiske partnere, dens definitioner af sine klienter, de forståelses- og forklaringsmodeller, det sociale arbejde er baseret på,de problemløsningsmetoder,som tages i anvendelse ved forskellige problemtyper,de prognoser,man opererer med for forskellige klientkategorier etc.Noget helt afgørende er her,at disse opfattelser ofte virker så selvindlysende,at de ikke diskuteres.En professions doxa er en samling af holdninger, værdier og normer, hvor der ikke hersker bevidsthed om,at disse er udviklet over tid og derfor kunne være anderledes,men hvor de tværtimod opfattes som selvindlysende og naturlige. I denne sammenhæng spiller et givet felts sammenhæng med det overordnede magtfelt som nævnt en særlig rolle. En vigtig bestanddel heri er, at udøvelsen af en profession kræver uddannelse på en statsautoriseret uddannelsesinstitution.I kraft af at have staten i ryggen får professionen dermed en særlig mulighed for at sætte sine opfattelser igennem som doxa inde for et givet felt. Når et felts doxa først er etableret, kontrolleres det ofte af konserverende kræfter. Dette sker bl.a. i socialiseringen af de nyankomne i et givet felt. Belønningsstrukturerne i uddannelsen spiller en stor rolle, men den afgørende indføring i doxa sker i praksis: Først og fremmest gennem indvielses- 16
itualer, træning i færdigheder og i de sociale relationer, der kræves for den korrekte arbejdsudførelse, opnår et professionelt felt en spontan og ubevidst konsensus blandt nye rekrutter. Det skær af objektiv faglighed, der omgærder det professionelle håndværk, er rettelig set en cementering af opfattelses-skemaer og socio-kulturelle konstruktioner, som er arbitrære i den forstand, at de er resultatet af en bestemt historie, som kunne have været anderledes.Ansvarsområde, problemtyper, klientgrupper og arbejdsmetoder er historisk konstruerede størrelser, som accepteres som “naturlige” efter at være reproduceret igen og igen i professionernes daglige praktiske arbejde. Det sociale arbejdes felt er præget af hvad Foucault kalder “eufemiseret magt”, dvs. en magt, som kalder sig noget andet, f.eks. omsorg, støtte, eller som fremstår som udtryk for den rigtige viden. Bourdieu har et tilsvarende begreb for denne magt, nemlig “symbolsk vold” (Bourdieu & Wacquant, 1996: 151-152). Symbolsk vold kan beskrives som udøvelse af en magt, der får de dominerede til velvilligt at bøje sig for en magt, de ikke engang selv føler som magt. De udførte foranstaltninger og beslutninger inden for det sociale arbejdes forskellige felter synes at være legitime og at bygge på de bedste intentioner. De synes at være noget, der på ingen måde ligner voldshandlinger, men volden ligger i, at det synes urimeligt, selvmodsigende eller umodent at anfægte bestræbelser, der bygger på de bedste hensigter, som oven i købet er udtryk for den seneste professionelle fagviden på området. Der kan her peges på tre mere konkrete eksempler på en bourdieusk analyse af det sociale felt.Det første eksempel vedrører de deltagende personers placeringer i det overordnede sociale rum i samfundet.Typisk vil de professionelle faggrupper og deres klienter have forskellige positioner i det sociale rum;disse er udtryk for forskelle i de to gruppers respektive økonomiske og kulturelle kapital,og der er tilsvarende væsentlige habitus-forskelle mellem de to grupper, dvs. mere eller mindre grundlæggende forskelle i livsindstillinger. Groft sagt er mødet mellem systemrepræsentanter og de grupper af sociale klienter, som vi beskæftiger os med her, et møde mellem en forholdsvis velplaceret gruppering og en forholdsvis svagt placeret gruppering i det sociale rum.Og det er et møde mellem to grupperinger,som kan have meget forskellige opfattelser af, hvad et godt liv vil sige, hvordan børn skal opdrages,hvad lykke vil sige osv. Man kan her med en vis forsigtighed tale om et møde mellem to sociale klasser,hvor den ene i kraft af sin legale myndighed over for den anden i det konkrete møde indirekte også har mulighed 17
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?