Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

hertil.Magtudøvelse indebærer i denne forstand,at den udøves i relation til
frie individer.Der foregår derfor et kompliceret samspil mellem magt og frihed,
og frihed er i dette samspil en forudsætning for at magten kan udøves
produktivt;dvs.at individet anspores til at følge“hyrdens”råd og anvisninger.
Snarere end at magt og frihed eksisterer som essentielle former og i modsætning
til hinanden,taler Foucault om “agonisme”.Dette er en relation,hvor
der på en og samme tid er tale om ansporing og modstand. Magten – så vel
som friheden – er aldrig endeligt fastlagt,fordi der altid kan ske bevægelser i
relationsforholdet.I dag opfattes det frivillige sociale arbejde i den socialpolitiske
diskurs, som især på markant vis drives frem af Socialministeriet
(f.eks.1997 og 1998),på mange måder som værende bedst i stand til produktivt
at varetage pastoralmagten over for marginale mennesker. Det frivillige
arbejde antages at være langt mere effektivt end det offentlige sociale arbejde
til at kunne anspore fremfor at frembyde modstand;til at kunne rådgive,
opmuntre,give omsorg og næstekærlighed.
VÆRESTEDER OG STEDER- AT- VÆRE I LOKALOM-
RÅDET K ONGENS ENGHAVE
Mange marginale mennesker uden arbejde og uden familie,venner og sociale
netværk opfattes ofte som ensomme og rodløse. Narkomaner, sindslidende,
alkoholikere, langtidsarbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, førtidsog
folkepensionister har for de flestes vedkommende megen “fri”tid.Da
mange af disse personer er enligtboende og nogle hjemløse,har de behov for
steder-at-være,som kan udfylde deres fri tid og skabe kontakt til andre mennesker.Boligen
er ofte ikke stedet,hvor samværet med andre finder sted,og
boligen opleves ofte som ensomhedens sted.De forskellige typer af væresteder
kan i denne sammenhæng fungere som netværksdannende og identitetsskabende
og dermed adfærdspåvirkende.De fungerer ofte som marginale
menneskers sociale hjem (Larsen & Schultz, 2001).Da selvidentitet er en
central betingelse for selvkontrol og selvdisciplin (White, 1992), kan værestederne
således fremme marginale menneskers selvkontrol og selvdisciplin.
Værestederne bidrager hermed også til at formidle og regulere interaktionen
mellem mennesker på randen af samfundet så vel som relationerne mellem
marginale mennesker og andre i lokalsamfundet.
De forskellige typer af væresteder i Kongens Enghave skaber mulighed for
social kontakt og for en vis regularitet i hverdagslivet. Samtidig har de forskellige
typer af væresteder og steder-at-være deres særlige begrundelse og
159