Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

men om at tilbyde omsorg og tryghed og/eller påvirke dem til at gøre noget
selv. Det er en produktiv mikromagt, der forsøger at påvirke klienternes
adfærd og liv i retning mod bedre trivsel og velfærd.Det påpeges imidlertid,
at de marginale rums politik udviser en flertydighed,idet væresteder både
kan tolkes som socialt integrative rum for og som en ny type indspærring af
marginale mennesker.
VÆRESTEDER OG SOCIALT ARBEJDE
Væresteder er igennem 1990’erne blevet et stadig mere anvendt redskab i
socialt arbejde med marginale mennesker. 2 Når væresteder igen er blevet en
vigtig del af udbuddet til marginale mennesker,skyldes det ikke mindst den
stigende koncentration og synlighed af sårbare og marginale mennesker,der
forekommer i visse lokalområder – for eksempel i Kongens Enghave (se
Andersen & Hansen, 2001).Værestederne er en måde at “huse” de mennesker,der
på den ene eller anden måde ikke kan eller vil tilpasse sig normalitetens
rammer.Væresteder kan frem for alt ses som rammer omkring marginale
menneskers fællesskaber. Manglen på fællesskaber, specielt for sårbare og
marginale mennesker, blev af tidligere socialminister Karen Jespersen fremhævet
som den store udfordring for et nyt velfærdsprojekt. Efter hendes
opfattelse er det lykkedes at komme den materielle nød og fattigdom til livs.
Derimod eksisterer der nogle massive menneskelige og immaterielle problemer,som
hun betegner som “den nye fattigdom”:
I dag drejer det sig mere om at forbedre den indre end den ydre velfærd.
Det handler om, at mange mennesker er ensomme og mangler selvværd
og netværk, de er simpelthen ikke del af et fællesskab… Vi skal altså have
det enkelte menneske og dets muligheder i centrum for vores politik.
Men mennesker bliver kun stærke og selvhjulpne, hvis de er en del af
stærke fællesskaber, hvor de selv tager et medansvar.
Denne markering fra tidligere socialminister Karen Jespersen (2000) rummer
nogle vigtige signaler om,hvor den socialpolitiske tænkning er på vej
hen og – som jeg skal vise – også den socialpolitiske praksis. Udtalelsen
indeholder tre centrale kodeord: selvhjulpne, fællesskaber og medansvar.
Det første kodeord,selvhjulpen eller selvforsørgende,har været fremført og
forsøgt praktiseret i årevis i forskellige indpakninger og udformninger. Der
er imidlertid en stigende erkendelse af og frustration over, at der på trods af
lav arbejdsløshed siden midten af 1990’erne og en betydelig socialpolitisk
151