Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

dividernes autonomi og selvrealisering (Rose, 1996). I modsætning til de
klassiske liberale synspunkter opfattes individets frihed ikke som noget,der
er til stede så at sige fra naturens hånd,men som noget,man skal lære gennem
forskellige socio-teknologier og psyko-teknologier. Og igen spiller begrebet
selv-teknologier en stor rolle.Individerne skal arbejde med sig selv for at
blive produktive samfundsborgere med en god livskvalitet;de skal f.eks.via
jobtræning og deltagelse i aktiveringsprojekter lære at overtage og indarbejde
de korrekte motivationer og moralske indstillinger for at nå sådanne mål.
Og i denne forbindelse spiller evnen til selv-bekendelser en stor rolle.Det er
igennem selv-bekendelser af tidligere synder (misopfattelser) og demonstration
af en nyligt opnået frelse (rette indsigt og motivation),at hyrden (socialarbejderen)
kan se, om de forvildede får (klienterne) har udviklet sig i den
rigtige retning.
SOCIALE FELTER, PROFESSIONERNES PROBLEM­
OPFA TTELSER OG “ SYMBOLSK V OLD”
Pierre Bourdieus sociologi kan også siges at lægge op til analyser af de mere
usynlige aspekter af magten på den socialpolitiske sektors forskellige felter.
Centralt i Bourdieus sociologi står opfattelsen af samfundet som et socialt
rum, bestående af relationer mellem sociale agenter, der befinder sig i
bestemte positioner (Bourdieu, 1997: 19-23).Disse positioner er bestemt af,
hvor meget og hvilke typer økonomisk kapital (formue, indkomst etc.) og
kulturel kapital (uddannelse,smag for finkultur,fritidsinteresser etc.),de forskellige
agenter er i besiddelse af. I kraft af de sociale agenters oprindelse og
livshistorie i det sociale rum vil de udvikle en forskellig “habitus”(Bourdieu,
1994: 60-62; Bourdieu & Wacquant, 1996: 111-120). Med udtrykket
habitus henviser Bourdieu til de grundlæggende og vanemæssige handlingsdispositioner,
som agenterne har “inkorporeret” især igennem starten af
deres sociale livsløb. Habitus er betegnelsen for det særlige repertoire af
handlingsorienteringer,der disponerer mennesker til at tænke,føle,vurdere
og handle på en bestemt måde, og ikke mindst til at definere sig selv som
forskellig fra andre sociale positioner.
Det sociale rum er opdelt i en lang række uddifferentierede sociale felter,
hvor særlige typer af kapital gør sig gældende, f.eks. det politiske felt, det
akademiske felt,det journalistiske felt eller de sociale felter,som findes inden
for velfærdsstatens “sociale kosmos”.Et felt er et netværk af relationer mellem
forskellige positioner, som er defineret på basis af deres plads i fordelin-
15