Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

de til normaliserende processer (Foucault, 1972, 1975 og 1984). Endnu en
magtpraktik, som er diskuteret i denne artikel, består i, at indgreb sættes i
værk, selvom man ikke ved, om de hjælper eller kan nære begrundet tvivl
om de positive virkninger for barnet.Indgreb sker i denne forstand med
bind for øjnene og kan karakteriseres som ukontrollerede eksperimenter
med socialt disfavoriserede børn og deres forældre.
Disse magtpraktikker udfoldes af individuelle socialarbejdere i deres daglige
arbejde.Men de sker i et samspil med og påvirket af den socialpolitiske,
kundskabsmæssige og organisatoriske kontekst. Man kan sige det på den
måde,at disse“små”og lokale magtpraktikker ikke kunne finde sted,medmindre
de var i overensstemmelse med socialpolitisk lovgivning,organisatorisk
praksis og det kundskabsniveau,man har investeret i at fremskaffe.Den
institutionaliserede forestilling om den sociale børneforsorg er,at den kan
løse marginaliserede børnefamiliers konflikter med herskende normer.Til
dette formål er børneforsorgen udrustet med et snævert forebyggende foranstaltningsrepertoire
af psykologisk og pædagogisk art og med kardinalforanstaltningen:anbringelse.Børneforsorgen
har ikke mulighed for i væsentlig
grad at yde den forbedring af familiernes sociale situation m.h.t.indkomst,
uddannelse,arbejde,bolig og boligmiljø,sundhed m.v.,som er nødvendig,
hvis mere end marginale forbedringer af børnenes situation skal opnås.Inden
for dette snævre mandat skal den sociale børneforsorg trods børnekonventionens
honnørord om en forsorg“til barnets bedste”varetage meget modsætningsfulde
formål.Børneforsorgen skal beskytte børn mod forældres inkompetence,beskytte
almenvellet mod vanskelige og voldelige børn,sortere de
afvigende familier fra de normale,hjælpe de afvigende familier og samtidigt
disciplinere afvigende mødre og besværlige børn.På alle disse modsatrettede
felter skal børneforsorgen først og fremmest gøre noget.I kravet om at gøre
noget – i krydsilden mellem modsætningerne,med et meget snævert mandat
i forhold til familiernes problemer og ved hjælp af mangelfuld viden og
ukontrollerede løsninger – ligger magten og vilkårligheden gemt.
144