Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

ninger for klienterne. Man kan indvende, at det har været gjort ustandselig
under historiens gang.Åreladninger, trepaneringer, tvangssteriliseringer,
anstaltsanbringelser, hårdt arbejde og opdragelse til gudfrygtighed er alle
historiske eksempler på praktikker, som har været på den medicinske og
socialpolitiske dagsorden,ofte støttet af tidernes videnskabelige strømninger.Intet
menneskebehandlende område kan påberåbe sig,at der ikke er sket
og sker ukontrollerede eksperimenter med de mennesker, der er klienter,
patienter,elever osv.Det er dog næppe forkert at sige,at man på andre områder
end socialt arbejde, for eksempel på det medicinske område, har prioriteret
det højere og anvendt langt flere ressourcer på at producere kundskab
om virkningerne af de behandlingspraktikker, der sættes i værk.I international
forskning om socialt arbejde vides endnu mindre om effekter (”outcomes”)
af børneforsorgsarbejdet end om risikofaktorer i børns opvækst.
Størstedelen af den eksisterende forskning om børneforsorgsarbejdets virkninger
er produceret i de angelsaksiske lande, og selvom resultaterne er
betydningsfulde, kan der være væsentlige “oversættelsesproblemer” til en
dansk socialpolitisk kontekst. I vore nabolande Sverige og Norge arbejdes
der inden for de sidste år mere målrettet med at begynde at udfylde dette
forskningsmæssige tomrum, mens der i Danmark kun er produceret forsvindende
lidt kundskab om virkningerne af indsatser over for børn.
I det følgende skal der gives nogle eksempler på,hvad der er forsket i internationalt
vedrørende effekter af børneforsorgsarbejde.Den klassiske foranstaltning
i børneforsorgen er anbringelse af børn. Specielt anbringelse i
familiepleje har tiltrukket sig forskningens opmærksomhed.Resultaterne er
ikke ganske entydige i forskellige undersøgelser,men en ting går igen i samtlige
undersøgelser:at børn,der har været anbragt i familiepleje som voksne
bliver en socialt uforholdsmæssigt dårligt stillet gruppe (Christoffersen,
1993, 1999;Vinnerljung, 1996a og b),der for eksempel har en højere forekomst
af sygdom,kriminalitet,tidlige dødsfald og klassiske sociale problemer
(lav uddannelse, lav indkomst,arbejdsløshed m.m.).Der er også stigende
opmærksomhed på,at anbragte børns skolegang og hjælp til skoleproblemer,
problemer med skoleskift m.v.er et forsømt område,trods stigende viden
om, at et godt skoleforløb er en forebyggende og beskyttende faktor for
udsatte børn (Vinnerljung,1998).
På forebyggelsesområdet er der belæg for, at programmer kan virke positivt
i forhold til mange forskellige negative udviklingsudfald,specielt hvis de
er bredspektrede og retter sig mod flere forskellige niveauer, for eksempel
både barnets indlæring og skolens organisation og ambitionsniveau. Der er
141