Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
slående træk i Hestbæks (1997) undersøgelse er, at forældre på en række<br />
punkter giver andre svar end socialarbejderne. For eksempel om en undersøgelse<br />
overhovedet har fundet sted,om der foreligger en handleplan m.m.<br />
<strong>Det</strong>te kan tolkes således,at forældre ikke er centralt placerede i forvaltningernes<br />
forskellige arbejdsfaser omkring anbringelsen af deres børn. I samme<br />
undersøgelse opgiver 1/10 af forældre til frivilligt anbragte børn,at anbringelsen<br />
var pseudo-frivillig,dvs.at de oplevede, at der var tvang i baghånden,<br />
hvis de ikke samtykkede til en frivillig anbringelse.<br />
Resultater fra empiriske undersøgelser er således samstemmende om,at<br />
først <strong>og</strong> fremmest børn,men <strong>og</strong>så forældre,ikke inddrages i det omfang,som<br />
lovgiver forventer,som hensyn til retssikkerhed <strong>og</strong> kvalitet i arbejdet tilsiger,<br />
eller som de fleste aktører på arbejdsfeltet kulturelt <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>isk går ind for.<br />
<strong>Det</strong>te rejser spørgsmålet om,hvorfor det ikke sker trods bred enighed om,at<br />
det er vigtigt. Forenklet sagt er svaret på spørgsmålet, at børnene ikke er<br />
nødvendige at inddrage for at få gennemført sagsbehandlingen,<strong>og</strong> at forældrene<br />
kun er det så langt,at man kan vurdere,om de opfylder kulturelle normative<br />
forventninger til forældreskab.Differentieringen <strong>mellem</strong> normale <strong>og</strong><br />
afvigende forældre (<strong>og</strong> dermed <strong>mellem</strong> en normal <strong>og</strong> en afvigende barndom)<br />
kan foregå på baggrund af samfundsmæssigt accepterede stereotypier<br />
om godt <strong>og</strong> dårligt forældreskab, <strong>og</strong> disse stereotyper udgør et tilstrækkeligt<br />
organisatorisk grundlag for iværksættelse af indgreb.<br />
Der er altså både tale om en manglende implementering af legale krav,om<br />
forældres oplevelse af pseudo-frivillighed,om børns oplevelse af at være ladt<br />
alene med de store spørgsmålstegn i deres liv, <strong>og</strong> om kvalitetstabet ved den<br />
manglende involvering af de direkte berørte parter.Men derudover er det et<br />
demokratisk problem,at mennesker, der underlægges n<strong>og</strong>le af de mest indgribende<br />
foranstaltninger,som kan besluttes administrativt,ikke søges involveret<br />
i alle faser af myndighedernes overvejelser <strong>og</strong> beslutninger om deres<br />
liv.<strong>Det</strong> er en illegitim magtudøvelse i en mere åbenlys forstand end den førnævnte<br />
definitionsmagt,der “blot”drejer sig om at besidde tolkningsfordele,<br />
der ligger i at kunne opstille kriterierne for definition <strong>og</strong> at kunne definere<br />
det afvigende.<br />
EFFEKTER – HJÆLPER INDSATSEN?<br />
Der er indlejret betydelig magt i bemyndigelsen til at påføre mennesker indgreb,<br />
eventuelt mod deres vilje. Dertil kommer, at der eksisterer begrænset<br />
viden om, hvorvidt indgrebene har positive, negative eller neutrale virk-<br />
140