Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

ørneforsorgen.Indsatsernes virkninger vedrører, at børneforsorgen i vid
udstrækning betjener sig af foranstaltninger,hvis virkninger er ukendte eller
tvivlsomme.
de finitione n af risikobarnet
Hacking (1991) mener, at metabegrebet for al børneforsorgsvirksomhed er
normalisering.Børneforsorgen er efter hans opfattelse gennemsyret af en
medicinsk tænkning om,at afvigende forældre og børn ved socialt arbejde/behandling
kan forandres og integreres i adfærdsformer,der er i overensstemmelse
med dominerende kulturelle normer for forældreskab,børneopdragelse,lovlydighed,og
udøvelse af centrale roller (for eksempel rollen som
skoleelev).
Medicinsk virksomhed bygger ideelt set på videnskabeligt forankrede
standarder for, hvad sundhed vil sige, og på kundskab om biologiske sygdomsprocesser,
forudsigelse af deres forløb og kundskabsbaserede behandlingskategorier.Sådanne
forudsætninger eksisterer ikke for børneforsorgens
virksomhed.Der findes ikke videnskabeligt forankrede universelle standarder
for social “sundhed”,standarderne fastsættes politisk til forskellige tider
og på forskellige steder. Der eksisterer desuden begrænset videnskabelig
kundskab om processer, der skaber afvigere – i dette tilfælde utilstrækkelige
omsorgsprocesser,der kan skade børns udvikling og sundhed – og end mindre
kundskab, der muliggør forudsigelse af børns udvikling på individniveau.
Behandlingskategorierne er endelig ikke videnskabeligt funderet, og
deres virkninger er yderst mangelfuldt udforsket.Også behandlingskategorierne
er overvejende politisk bestemt. De legitime behandlingskategorier
står i loven,men der eksisterer naturligvis en vis margin for organisatorisk at
udfylde kategorierne forskelligt.
Lagerberg og Sundelin (2000) demonstrerer i en svensk forskningsoversigt,at
den viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, der eksisterer, vedrører
gruppeniveauet og ikke kan anvendes til at bedømme enkeltbørns risiko
eller prognose. Udviklingsstudier (for eksempel Rutter, 1989;Werner &
Smith, 1992) understreger, at risiko og beskyttelse må opfattes som processer,og
at der i barndommen (og livet igennem) finder påvirkninger sted,der
kan forstærke eller mindske risikoen for en ugunstig udvikling.Hertil kommer,at
udviklingsstudier også viser,at de fleste børn,der er udsat for vanskelige
opvækstvilkår, klarer sig godt og almindeligt som voksne. Mange af de
adfærdsformer,for eksempel forældres misbrug,som ofte giver anledning til,
136