Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

nogle p roce duref orskrif ter
En vigtig procedureforskrift fremgår af § 58, der pålægger kommunerne en
pligt til at etablere en samtale med børn over 12 år forud for beslutninger om
foranstaltninger. Børn,der ikke er fyldt 12 år, skal også høres under hensyntagen
til deres alder og modenhed, og der skal foreligge oplysninger om
deres holdning til de påtænkte foranstaltninger.Der er tale om en begrænset
høringspligt, idet det kun er foreskrevet, at barnet skal udtale sig om
påtænkte foranstaltninger.Bestemmelsen kræver ikke en mere forpligtende
og dybtgående involvering af barnet i dets børneforsorgsforløb.
I forbindelse med både frivillige og tvangsmæssige anbringelser stilles der
desuden procedurekrav til udarbejdelse af en handleplan,som ved frivillige
anbringelser dels har til formål at sikre forældres og det over 15-årige barns
deltagelse i arbejdsprocessen og samtykke til anbringelsen, dels mere ideelt
har som sigte at sikre planmæssighed,målrettethed og rationalitet i arbejdet.
yde r de formelle regle r et tilstrække ligt værn mod
vilkårlige ove rg re b?
Det er et politisk spørgsmål,hvor store krav et samfund til hver en tid vil stille
til sig selv i forbindelse med samfundsindgreb over for borgere. Denne
politisk normative diskussion skal ikke føres her.
Det kan dog konstateres at pendulet aktuelt svinger mod færre retssikkerhedsgarantier
for forældre, hvis børn tvangsanbringes.Overordnet fører de
nye regler til, at hjemgivelse i særlige tilfælde kan nægtes i en tremåneders
periode,selvom der ikke eksisterer et tvangsgrundlag,og at tvangsanbringelser
sjældnere kan genprøves.Det politiske rationale for disse ændringer har
været et formuleret ønske om,at forældres retssikkerhed ikke skulle gå forud
for barnets krav på retsbeskyttelse. 2 Det vil sige, at grænserne for indgreb
ikke ønskes sat så højt,at tvangsbeslutninger til barnets bedste vanskeliggøres
i så høj grad,at forvaltningerne undlader at tage skridt til tvang,når de finder
tvangen nødvendig.
På ét punkt er det åbenbart,at reglerne yder ringe beskyttelse for både
børn og forældre. Dette punkt vedrører, at de materielle betingelser for at
iværksætte tvang er så vagt og upræcist formuleret, at de åbner op for en
betydelig tolkningsfrihed.Klarest bliver dette, når en materiel betingelse
drejer sig om “andre alvorlige adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder hos
barnet eller den unge”.En sådan formulering kan udfyldes med meget varierede
opfattelser af,hvad alvorlige adfærds- og tilpasningsvanskeligheder vil
133