Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

kapite l 6
MAGTUDØVELSE I DEN SOCIALE
BØRNEFORSORG
tine egelund
Denne artikel omhandler magtudøvelsen over for børn og forældre,der er
klienter i den sociale børneforsorg.Børneforsorgen har et dobbelt mandat:
at beskytte børn mod overgreb og opvækstvilkår under en acceptabel standard
og at beskytte samfundet mod overgreb fra børns side.Dette dobbelte
formål beskrives af Donzelot (1977) som beskyttelse af “barnet i fare”og
beskyttelse mod“det farlige barn”. Dahl (1978),som har analyseret drivkræfterne
bag den norske børneforsorgs opkomst,taler om“børneværn”og
“samfundsværn”.Der er formelt fastsat en række tvangsbeføjelser og procedurer
til deres gennemførelse i forbindelse med varetagelsen af “børneværns”-
og“samfundsværns”-opgaverne. Som det vil fremgå nedenfor, er
børneforsorgens arbejde imidlertid gennemsyret af daglige, mere subtile
magtpraktikker, der går ud over de formelle magtbeføjelser. Denne artikel
vil på empirisk grund både belyse,i hvor høj grad retssikkerhedsgarantier,
som er foreskrevne i forbindelse med formelle magtbeføjelser, efterleves af
socialforvaltningerne, og diskutere magtudøvelsen i den daglige praksis i
øvrigt.
Samfundets indgreb over for risikobørn bygger på magtbeføjelser, når
samtykke til de indgreb, myndighederne anser for nødvendige, ikke kan
opnås fra forældremyndighedens indehaver og barnet selv (hvis dette er
fyldt 15 år). Magtudøvelse over for børn og forældre, som ikke lever op til
dominerende samfundsmæssige forestillinger om den gode barndom, har
en 100-årig historie fra den første danske beskyttelseslov fra 1905 om
Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Mennesker og til i
dag. Aktuelt findes de materielle betingelser og processuelle regler for
tvangsmæssig undersøgelse, anbringelse og nægtelse af hjemgivelse af børn
i Lov om social service, kap. 8 om støtte til børn og unge med særlige
behov.
Der er altså under visse betingelser og ved iagttagelse af visse procedure-
130